Ud af den tykke tåge tordnede den lille Airbus A320 med kurs mod den lille ø Gran Canaria, ud for Marokko kyst. Ombord var 4 forventningsfulde sømænd hvis drøm var at krydse det store Atlanterhav i det gode skib Sophie Amalie, der allerede lå og ventede på dem i havnebyen Las Palmas på den nordøstlige del af øen.
Men lad os lige stoppe et kort øjeblik og hoppe tilbage til sommeren 2017, hvor jeg havde fornøjelsen af at sejle båden fra Porto i Portugal, ned langs kysten forbi Lissabon, rundt om Gibraltar og om til byen Torrevieja på den spanske østkyst. Turen var fantastisk med masser af oplevelser og var min sådan rigtige sejler-ferie på de store have og her jeg fik smag for at holde ferie på en båd.
Så det var med ualmindelig stor begejstring at jeg i vinteren 2021 fik beskeden om at der ville være en plads til mig på båden, når den næsten et år senere skulle krydse Atlanterhavet.
Tiden gik og trods udfordringer i form af specielt Corona virussen, lykkedes det at tage første skridt i denne lange rejse og komme på vingerne med kurs mod Gran Canaria.
Vel ankommet var det i taxa direkte til havnen hvor Sophie Amelie lå og ventede. Mørket var faldt på inden vi kom ombord, så det blev ikke til meget andet end lidt hygge, småsnak og noget koldt at drikke i cockpittet inden vi alle 4 tørnede ind for natten.
De følgende 6 dage skulle bruges på at klargøre skibet og ikke mindst mandskabet til den store tur. Der var blandt andet daglige Zoom-møder med praktiske informationer fra organisationen som vi sejlede under (ARC – Atlantic Rally for Cruisers). Alle sikkerhedssystemer skulle tjekkes og godkendes af ARC inden vi kunne komme afsted og så skulle vi selvfølgelig også have provianteret. Her var ARC også behjælpelige med guides til hvad der var godt at medbringe, jeg kan eksempelvis nævne at der blandt meget andet blev indkøbt:
96 æg
10 kg kartofler
5 kg ris
50 appelsiner
5 kg havregryn
8 liter yoghurt i små bæger
100 liter drikkevand
100 dåser sodavand
120 juicebrikker
150 dåser øl
20 poser chips
25 pakker kiks
20 plader chokolade
24 ruller toiletpapir
Lørdag den 8. januar var alt provianten indkøbt og forsvarligt stuvet væk, alle sikkerhedssystemer og procedure gennemgået og en sidste tøjvask hængt til tørre. Den 8. januar var også dagen hvor vi ville få svar på den Coronatest vi havde fået lavet dagen før. Hvis blot én af os var positive, var turen aflyst…heldigvis var ingen af os ramt og vi kunne nu melde klart skib og glæde os til morgendagens afgang.
Den 9. januar kl.12.20 kastede vi fortøjningerne og sejlede ud af havneindløbet hvilket for flere ombord var et bevægende øjeblik, da der nu ikke var nogen vej tilbage, nu var vi afsted. Kl.13.05 passerede vi startlinjen og satte kursen mod øst…ja øst, for det blæste 10-12 m/s og der var store bølger, så for at komme fri af øen sejlede vi østpå. De første 16-20 timer blev brugt på at vende sig til nu at være på søen, vi skulle alle lige have søben som det hedder. Jeg var dog dog så hårdt ramt af søsyge, at jeg måtte skippe Axel’s fantastiske Gullasch og hoppe direkte i seng, men efter en god nats søvn var jeg frisk igen og klar til at hoppe ind i det faste vagt-rul med 4 timers vagt og 6 timers fri.
Leave a Reply