Vänerns velsignelse

Kl.03 vækkede vores telefoner og ca. kl.04.30 var båden pakket og vi var klar til at indtage Vänern. Vinden havde lagt sig fuldstændig men i sommer tusmørket kunne vi ane sorte skyer i horisonten, heldigvis var de ikke i retning af hvor vi skulle…men synet af dem påvirkede os nu alligevel og vejrudsigten havde også fortal os at dagen ville byde på byger og endnu værre, tiltagende vind og er der et sted man ikke skal være i frisk vind, så er det ude på nordens største sø.

Men vi kom afsted i roligt vejr, nåede Torsöbron der forbinder øen Torsö med fastlandet (nord for Mariestad) omkring kl.7 og drejede så mod vest for at fortsætte ud i det noget mere ubeskyttede farevand og det var så her vi på egen krop fik lov at mærke de kræfter som Vänern kan diske op med.
Vinden havde tiltaget i løbet af formiddagen og blæste nu med 6m/s fra vest, så der skulle tages nogle seriøse rotag for at komme fremad og styrmanden skulle virkelig koncentrere sig for at placere båden rigtigt i forhold til de efterhånden store bølger. Lettere blev det bestemt ikke da vi drejede sydover for at komme ned mod Lidköping og vi nu fik vind og bølger ind fra styrbord side. De to roer var konstant koncentreret alt imens båden blev kastet rundt i bølgerne og styrmanden måtte samtidig med at styre i bølgerne også sørge for at lænse båden for det vand der var kommet ind fra både oven og neden.

Vores redning blev den lille by Hällekis som vi efter nogle meget hårde timer nåede ved frokosttid…nå ja vi skulle lige have et skarpt sving mod styrbord ved indsejlingen da undertegnet opdagede et skær ca. 5 meter foran os. Men vi kom i land og der var nu mulighed for at tanke depoterne op samt nyde at solen nu havde fortrængt de sorte skyer. Men vi vidste alle 3 at den hårde realitet lå og ventede på os derude når vi på et tidspunkt igen skulle ud af havnen og ud i bølgerne igen. Men til vores store overraskelse så blev vi velsignet af Vänern med det lækreste vindstille vejr og flade vand, sjældent har jeg i mit liv været så taknemmelig over et vejrskifte. Resten af dagens tur blev gennemført i høj sol og fladt vand og efter 14 timer på farten og med ca. 72 kilometer i benene, fandt vi en fin lille ø halvvejs igennem halvøen Kållandsö hvor vi slog lejer for natten.