Dagen startede kl.8 med et farvel til Mark Illsley som skulle tilbage til Los Angeles. Jeg fik fornøjelsen af at køre ham og hans broder ud til deres fly som de havde parkeret i den lokale lufthavn her i Alpine.
Efter at have ønsker dem en sikker flyvetur hjem mødtes jeg med de andre for at køre ned til Big Bend National Park hvor de tilbage i 1983 skød en af hovedscenerne til filmen. Stedet ligger lige op af grænsen til Mexico med Rio Grande som en naturlig grænse.
Efter en times tid på lokationen hvor der blev skålet i Dom Pérignon fra 1964, skudt nogle gode billeder og nydt udsigten returnerede vi Alpine med et enkelt stop i Lajitas for at få noget frokost.
Kl.18.30 havde borgmesteren i Alpine inviteret os til at se filmen i hans biograf, hvor der før filmen blev lavet en lille en Meet-and-Greet hvor alle gæsterne kunne får lov til at stille spørgsmål til de tre skuespillere.
Filmen kom på det store lærred til stor jubel fra publikum og der blev klappet og jublet flere gange under forestillingen…fantastisk! Efter visningen var der nogle stykker som valgte at køre til nabobyen Marfa, der er meget kendt for deres kunstner miljø. Zoë Carter, en pige fra vores gruppe, havde fået arrangeret at hun skulle give en koncert på et lokalt spillested. Jeg selv gik stille og roligt hjem til vores hotel sammen med Marvin J. McIntyre hvorefter vi satte os på min terrasse og snakkede til sent på aftenen.
I morgen er det sidste dag og turen går op til El Paso.
Leave a Reply