Tilbage på ø’en

posted in: Uncategorized | 0

Endnu engang stod jeg op til det skønneste vejr med en sol der strålede ned fra en skyfri himmel. Planen i dag var at pakke tasken og køre tilbage til Manhattan for at besøge min ven Marvin og spendere 4 dage sammen med ham. Men inden afgang fik jeg lige ringet hjem hvor næsten hele familien var samlet samt Bill og jeg kørte over til den lokale Panera Bread restaurant for at få noget frokost. Men da klokken slog 14 var tiden inde til at sige farvel til min “broder fra en anden moder” og køre tilbage på øen, ind til 10th. Street hvor min gode ven Marvin har en lejlighed og hvor jeg skal bo de resterende dage i byen.

Jeg havde knap været hos Marvin i 20 minutter før vi besluttede os for at tage et smut over til den nye bydel Hudson Yard der åbnede op for offentligheden i fredags. I centrum af bydelen står kunstværket “The Vessel”, et meget smukt…tjah skal vi ikke bare kalde det for et udsigtspunkt, som man kan kravle op i og nyde udsigten ud over blandt andet Hudson River. Både turen op og turen ned foregik via trapper som gik på kryds og tværs og som faktisk udgør hele værket, men den var fantastisk spændende og smuk at kravle rundt i.

Efter The Vessel gik vi hele vejen ned til Chelsea Market via The High Line for at få noget aftensmad, hvilket bestod af frisklavet nudelsuppe. Da klokken nu havde sneget sig over 20.00 var det tid til at vende snuden hjemad.

Leave a Reply

Your email address will not be published.