Sidste dag på Hawaii

posted in: Uncategorized | 0

Min tid her på Hawaii er ved at synge på sidste vers og i dag var så rejsedag part 1. Kl 12.30 kastede jeg et sidste blik op på Mauna Kea, der stod så smukt der i middagssolen, inden jeg lettede fra Hilo med kurs mod Honolulu. Omkring en time senere stod jeg atter i Honolulu og for at gøre det lettere for mig selv ved morgendagens tidlige fly afgang tjekkede jeg ind på Airport Honolulu Hotel hvor jeg nu sidder.

I morgen kl. 07.15 siger jeg farvel og helt sikkert på gensyn til Hawaii som har været en helt igennem fantastisk oplevelse lige fra starten af, for nu godt 15 dage siden.

Den hårdeste oplevelse var min vandretur op på toppen af Mauna Kea den 29. juni sammen med Tyske Lennard og John fra USA (se indlæg “Bestigning af Mauna Kea“). Den smukkeste naturoplevelse var min tur i det grønne for blot få dagen siden hvor jeg besøgte Akaka Falls State Park og Hawaii Tropical Botanical Garden. Men den fedeste oplevelse var uden tvivl de 60 sekunders frit fald jeg havde på min 4. dag på Oahu, denne oplevelse vil jeg sent glemme…forhåbentlig aldrig.

Men nu sidder jeg altså her på samme hotel hvor det hele startede for 15 dagen siden og i morgen kl.04.15 ringer vækkeuret for at jeg kan nå mit American Airlines fly til Los Angeles.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published.