Det var så sidste dag i New York City for i morgen går turen hjemover. Flyet afgår dog først kl.18.35 så jeg har nu stadig lidt tid i byen i morgen formiddag inden jeg hopper på togen på Penn Station for at køre ud til Newark Liberty International Airport.
Dagen i dag blev brugt på at tage færgen over til øen Staten Island som ligger 25 min sejlads syd for Manhattan. Øen er mest beboelses områder og mange bruger derfor den gratis færgeforbindelsen til at komme til og fra Manhatten. Ja det er rigtig færgen er gratis, og giver for øvrigt et ganske godt view til Frihedsgudinden da ruten går lige forbi den 128 år gamle gudinde som stadig står og byder rejsende velkommen, mig selv inklusiv. Staten Island havde nu ikke meget at byde på og på grund af vejret havde jeg heller ikke megen udsigt til Manhattan så efter et kort visit hoppede jeg ombord på færgen igen for at returnere Manhattan.
Vel tilbage i Battery Park gik jeg lige et smut op til World Trade Center Memorial igen for lige at se det en sidste gang. Mens aftenmørket faldt på gik jeg en tur op af Broadway op forbi Flatiron Building og videre op til Times Square hvor jeg lige stod i 2 minutter og nød virvaret af reklame skilte og turister på jagt efter den perfekte New York gave til dem derhjemme.
Hjemturen gik af 5 th. Ave med et enkelt stop på Eisenberg’s Sandwich Shop (igen) for at få en klassiker indenfor amerikansk kogekunst….Cheeseburgeren.
Leave a Reply