I dag (torsdag) vågnede jeg ved en 8 tiden, fik noget at spise og fik så ellers pakket det sidste ned i min taske så den også var klar til at tage turen over atlanten. Kl.10 tjekkede jeg ud fra mit hotel og satte mig ud i min Dodge Avenger for en sidste gang og kørte de små 10 min over til Alamo Biludlejning for at sige det første tårevædende farvel. Jeg fik sagt farvel på min egen måde til dette gode stykke transportmiddel som have været min trofaste partner på hele min tur rundt, min Dodge Avenger.
Da klokken var 11 sad jeg i AirTran toget som tog mig fra biludlejningen og over til selve lufthavnen hvor jeg i stedet for at tage et andet tog valgte at gå hele vejen over til den terminal jeg skulle flyve fra (Terminal F). Atlantas International Airport Hartsfield-Jackson som lufthavnen hedder havde gjort gåturen spændende med flot stenkunst, billedekunst og et langt stykke hvor de med plancher beskrev Atlanta’s historie. En spændende og lærerig gåtur og for mig en mulighed for at samle tankerne, gøre mig klar til flyve hjem og for også at sige den anden tårevædende farvel, til dette skønne land som havde givet mig så mange gode oplevelser de sidste 30 dage.
Kl.15 fløj jeg afsted (i en sprit ny Boeing 767) med kurs mod John F. Kennedy International Airport i New York hvor jeg ville have et lille stop på 2 timer inden begyndelsen på sidste etape. Denne sidste flyvning til København startede dog dejligt med en opgradering til et sæde med mere benplads og div. andre små behageligheder.
Efter 9 timer i luften kunne jeg se de flotte danske gule høstklare marker under mig og få minutter senere havde jeg så igen dansk grund under fødderne.
Som jeg havde fået at vide så havde min kære broder jo sørget for hjemtransport, men der var dog et tvist indblandet i det, for jeg skulle ikke selv køre bilen hjem…:) Da jeg stod i Hertz biludlejning for at få min bil udleveret trådte Rikke og Morten pludselig frem og sagde “suprise” hvilket jeg må sige var en dejlig overraskelse. Men der var nu mere i vente, for da vi kom ned i parkerings klæderen var det jo ikke en kedelig familiebil der ventede på mig, men der i mod en sprit ny Toyota GT86. Ja jeg blev i den grad transporteret hjem 🙂
Cool 🙂 og Rikke og Morten, tak…mange tak.
Leave a Reply