Flyet der skulle bringe os hjem mod Danmark afgik først kl.18.30, så der var tid til at sige et ordentligt farvel til skipper og familien samt ikke at glemme det gode skib Sophie Amalie, der havde bragt os sikkert over det store ocean. De sidste souvenirs blev indkøbt og ved 14 tiden satte vi os ind i Charles’ taxa. Charles havde været vores lokale chauffør på gårsdagens køretur ned til Piton bjergene. I dag skulle vi så igen ned i den anden ende af øen, en køretur på omkring 63 kilometer for at nå ned til Hewanorra International Airport. Turen tog dog 1,5 timer grundet de små bjergveje vi skulle ud på, men det var en flot og spændende tur på langs af øen, hvor Charles undervejs fortalte om de interessante ting vi passerede.
Vi fik målt vores temperatur ved indgangen, blev sprittet af samt fik det obligatoriske mundbind på og så var vi klar til at stige ombord…nå nej ved den sidste skranke inden sikkerhedscheck blev vi gjort opmærksom på at vi manglede et lille lap papir som vi skulle have fået udleveret ved check-in. Så ud af køen med os og tilbage til check-in skranken for at få den lille lap og så tilbage i køen for at aflevere den lille lap papir til den søde lille dame….jeg elsker bureaukrati 🙂
Alt hvad der skete herfra og indtil vi igen havde dansk grund under fødderne og byskiltet sagde København, skiller sig ikke meget ud fra den almindelig flyrejse, så det vil jeg ikke berette så meget om. Det var en dejlig flyvetur over Atlanterhavet til europa og englands hovedstad London. Hvad der havde taget os 27 dage at tilbagelægge blev gjort på sølle 8 timer og 20 minutter….en sjov tanke 🙂
En kort flyvetur senere satte vi hjulene på landingsbanen i København og kl.14.15 kunne vi atter betræde dansk jord og efter lidt ventetid ved baggagebåndet kunne vi gå ud i ankomsthallen, hvor vi fik en velkomst der var en Atlanterhavs Søfarer værdig i form af et par forældre der stod med skilte samt viftede med danske flag, ganske som Keld, Børge og Benny der byder Egon tilbage…sikke en velkomst, tak for det 🙂
Leave a Reply