Run Forrest, Run!

posted in: Uncategorized | 0

Efter en god nats søvn i Portland, Maine gik turen yderligere nordpå i dag. Men inden vi nåede her til Ellsworth lidt uden for Acadia National Park beliggende ud til kysten her i staten Maine, ja så stod den på “lokation hunt” som det hedder. Tilbage i 1994 udkom filmen “Forrest Gump” med Tom Hanks i hovedrollen som den halvdumme Forrest Gump der har et, lad os bare sige, meget spændende liv. Ud over blandt andet at møde amerikanske præsidenter, blive bordtennis stjerne eller arbejde som rejefisker, så løber han også fra kyst til kyst. For dem der kan huske det så vender han om ved et fyr som står ved kysten ud til Atlanterhavet. Fyret hedder Marshall Point Lighthouse og er meget smukt…kan vi sige nu. For vi brugte et par timer på stedet hvor vi fik snuppet et par billeder, spist vores medbragte frokost samt fik set det lille hyggelige museum der er i selve fyrmester boligen.

Efter Marshall Point Lighthouse kørte vi stille og rolig op langs kysten igennem en masse små fiskerbyer hvor man ikke er i tvivl om hvad de primært fisker efter…hummer, hummer og atter hummer og flere steder op langs kysten er der spisesteder med hummer på menuen, ja selv på McDonald’s kan man få hummer.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published.