Nej nu ikke igen! Har du ikke rejst nok rundt i det land og svaret er et klart og rungende “Ja det har jeg”. Hele 13 gange har jeg taget turen over Atlanten for at besøge Amerika, så denne gang er altså min 14. gang i landet, hvilket U.S. Customs and Border Protection-fyren også fik at vide, hvorefter han smilende kikke på mig og sagde “så velkommen igen”. Og det følte jeg mig, altså velkommen igen.
Destinationen denne gang hedder New York City som jeg dog har besøgt før. Når vi nu er igang med antal gange, så er det altså 7. gang jeg besøger byen og endnu engang har jeg fået tag over hovedet hos min gode kammerat Marvin.
Så de næste 3 dage skal bruges på at opleve det jeg endnu ikke har oplevet (der er jo altid noget nyt at opleve i byen der aldrig sover) hvorefter jeg drager ud på eventyr i de omkringliggende stater. Stater hvoraf nogle ikke er besøgt før, så denne tur vil altså også byde på nye stater på min støt voksende liste over besøgte stater og med alt held så vil jeg, når turen er omme, ende på 47 besøgte ud af de i alt 50. Her kan man lige nævne at ifølge analysefirmaet Ipsos, så har den gennemsnitlige amerikaner besøgt 12,5 stater.
Så lad mig slutte dette indlæg med et par linjer sunget af Ol’ Blue Eyes (Frank Sinatra), så jeg kan komme ned på gaden og forsvinden ud i byen og menneskemylderet.
“These vagabond shoes, they are longing to stray and step around the heart of it, New York, New York“.
Leave a Reply