Så forlod jeg min kammerat Marvin og New York City. Det blev til et kort farvel ved undergrundsstationen. Men 3 dage i byen kunne det blive til i denne omgang. Jeg fik tjekket Governors Island af på min ønskeliste over ting jeg godt vil opleve i byen og den må siges at få top karakter. Governors Island er en lille ø beliggende i New York havn med udsigt til blandt andet downtown Manhattan, Brooklyn Bridge, Ellis Island og Frihedsgudinden.
Øen er et stort rekreativt og kreativt område med en masse forskellig ting på programmet. Imens vi var der var der en stor 1920’er havefest, hvilket betød at der var folk overalt iklædt tøj fra denne tid. Fantastisk syn at se disse ualmindelig velklædte mennesker fra en svunden tid, op imod skylinen fra downtown Manhattan. Så skulle turen gå til New York City og du har brug for et lille pusterum fra byen der også inkluderer en fantastisk udsigt så tag færgen ($5 for en retur) over til Governors Island.
Ellers fik jeg set The High Bridge, Yankee Stadium, The HighLine og Hudson Yards og nå ja så fik jeg også spist en masse god mad. Så de 3 dage forsvandt som ventet som dug for solen og før jeg vidste af det var jeg på vej i lufthavnen igen…dog ikke for at flyve hjem men for at hente min lejebil.
Og nå ja overskriften New York x7 er fordi det er 7. gang jeg besøgte byen…så kan jeg selv lige holde styr på det.
Leave a Reply