Jeg besøgte den lille by Penn Yan i dag, ikke fordi byen har det store at byde på men der skete et dødsfald i byen for snart 113 år siden og ham der gik bort var Karl Madsen, eller Carl Madsen som de siger herover. Karl var min mormors onkel og som min mormor sagde, så fik han “Amerika-syge” i en ung alder. Han var blot 20 år da han sagde farvel til sin familie og hoppede på Amerika båden for at krydse Atlanten. Han kom ind via New York og drog så vest på, ind i landet indtil han kom til den lille by Penn Yan beliggende i staten New York. Her kendte han tydeligvis en gårdejer Niels Pedersen som han kunne tjene hos. Alt dette ved vi fordi Karl sendte breve hjem til sin mor Marie i Danmark hvor han fortalte om sit liv i det store nye land og området han boede i. Desværre fortalte det sidste brev Marie fik, at hendes søn var blevet syg, det var gårdejeren Niels Pedersen der måtte meddele Marie at hendes søn havde fået lungebetændelse. Herefter fik Marie desværre ikke flere breve, for Karl døde kort efter i en alder af blot 21 år. En trist afslutning på hvad der kunne havde været et fantastisk Amerika eventyr for Karl.
I 2009 da mine forældre og jeg var i New York lejede vi en bil og kørte lidt rundt i de omkringliggende stater. Vi havde planlagt at køre igennem Penn Yan, bare for at se byen hvor Karl havde boet. Men til vores held og takket være flere af byens indbyggere, så endte vi dagen med at stå med Karls dødsattest i hånden + vi havde fået anvist hvor hans gravsten stod på den lokale kirkegård. Den besøgte vi selvfølgelig og fik da også lagt en lille blomst på Karls grav. Dette var første gang nogen i hans familie havde besøgt hans grav…i 98 år. Nu er det snart 113 år siden at Marie mistede sin søn Karl og i dag blot anden gang at Karl fik gæster hjemmefra.
Jeg fik pudset støvet af den gamle gravsten og lagde nogle friske blomster ved. Spiste et æble imens jeg fortalte Karl om hvor modig jeg syntes han var, sådan at drage på eventyr. Nå ja, jeg fik også lige fortalt Karl hvad der var sket i Danmark de sidste 113 år.
Ærgeligt at Karl skulle dø i en så ung en alder. Tænk sig hvad der kunne have været af familie i Amerika hvis Karl havde fået stiftet en. Men selvom det ikke skulle blive sådan, så har jeg jo stadig min onkel Karl fra Amerika.
Leave a Reply