Kitty Hawk

posted in: Uncategorized | 0

Jeg har brugt de sidste to dage på at arbejde mig sydover, kørte forbi Philadelphia og så ellers ned igennem Delaware for til sidst at ende ned i bunden af halvøen, hvor eneste mulighed for at komme over på den anden side af Chesapeake Bay var via den 28,3 kilometer lange Chesapeake Bay Bridge/Tunnel. Men inden jeg tog springen og kørte ud på broen tog jeg mig et hvil på campingpladsen Cape Charles KOA Resort. Jeg kom lidt sent frem, men var heldig at møde Rory på parkeringspladsen som jeg fik en snak med og efter et par opringninger havde han skaffet mig en plads på campingpladsen.

Så efter en kort gåtur på stranden i dag, begav jeg mig ud på broen der skulle føre mig ove til Norfolk på den anden side af bugten. Jeg trillede videre ud af 168’eren der tog mig igennem masser af små hyggelige byer indtil jeg kl.13.30 kunne spotte Atlanterhavet og Kitty Hawk. Kitty Hawk er kendt for at være stedet hvor de to brødrer Orville og Wilbur Wright den 17.december 1903 lettede i deres Wright Flyer og fløj i 12 sekunder og tilbagelagde ca.36 meter.
Det var spændende at være på dette historiske sted selvom der jo blot er tale om en græsmark med nogle sten der symboliserer der hvor de to brødrer lettede og landede.

Jeg fik mig tjekket ind på hotel Ocean Reef Suites hvor jeg åbenbart havde booket en suite, sådan kan det jo gå. Efter at jeg havde fået mig indlogeret kunne jeg ikke dy mig for at hoppe i badebukserne og tage et dyp i Atlanterhavet…også selvom der er hajer derude.

Leave a Reply

Your email address will not be published.