Fra Carlsbad til Midland, Texas

posted in: Uncategorized | 0

Texas er kendt for at have en stor produktion af olie og køre man igennem staten kan man ikke undgå at se flere af de meget kendte Pumpjack’s som står og nikker med hovedet for at hente den værdifulde sorte suppe op af jorden.
Min rute i dag gik fra Carlsbad til Midland i Texas og tog mig igennem et af de områder i staten Texas som er rigest på olie og jeg må da også tilstå at det var jeg ikke et sekund i tvivl om. Alt imens jeg drønede igennem den ene lille by efter den anden havde jeg en konstant lugt af olie i bilen. Der skal dog ikke komme nogle formanende ord fra min side nu hvor jeg selv sørgede for at tage min del i forbruget af olie med min Dodge Avenger. Men stanken af olie var dog ikke det mindre kvælende og det var da også befriende da jeg endelig kom ud af den.

Jeg ankom Midland, Texas omkring kl.14 hvor jeg havde god tid til at se mig omkring og ikke mindst finde et sted at overnatte, hvilket dog vidste sig at være vanskeligere end ventet på grundt af et kæmpe Softball stævne i byen. Men jeg fandt dog et fint værelse på La Quinta Inn, fik mig indlogeret og fik ringet til min kammerat Jeff, som jeg blandt andre skal bruge de næste 4 dage sammen med.

Aftenen blev brugt på at skrive postkort hjem samt at udse mig det lokale flymuseum (Commemorative Air Force) som jeg har planer om at slå et smut forbi i morgen inden jeg sidst på eftermiddagen skal mødes med alle de andre.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published.