Nå vi skal til det igen. Ligesom sidste indlæg så skal jeg hermed lige give en advarsel om at følgende blog-indlæg vil indeholde meget nørdet indhold i retning af flyvemaskiner.
Men jeg havde ikke i min vildeste fantasi kunne forestille mig at vi kunne overgå gårsdagens mange fede oplevelser, men det lykkedes. Vejret eller rettere røgen fra den nærliggende skovbrand var ikke så tæt i dag så stort set alt hvad der kunne flyve kom på vingerne i dag. Richard og jeg valgte i dag at købe Pit-Pass hvilket ville give os adgang til området hvor de konkurrerende fly holder parkeret og bliver fintunet inden næste løb. Det var virkelig en stor oplevelse at gå der blandt disse fantastiske maskiner
Til vores held stod samtlige P-51 Mustang fly parkeret ude foran pitten og lige som vi går ud for at kikke på dem starter de alle 8 deres motorer op, for at varme op til at skulle på vingerne. Hvis ikke oplevelser af at se så mange af disse fly på en gang fik gåsehuden frem, så gjorde det i hvert fald ved lyden af disse 8 stk. V12 Rolls-Royce Merlin motorer da de kom i omdrejninger.
En af disse fantastiske maskiner, den sølvfarvede med gul hale og med navnet Spam Can (eller Dolly) havde jeg fornøjelsen af at flyve i tilbage i 2008 med en ung mand som pilot, ved navn Steve Hinton (husk lige ham til senere).
Selvom Spam Can fik en god start i selve løbet og lå til at få en 3. plads blev den overhalet på 3. omgang og måtte nøjes med en 4. plads. Men for mig var det stort set ligegyldig hvilken plads den fik, for jeg var kommet for at se og ikke mindst høre disse monstre flyve tæt forbi med omkring 700 km/t. Der var vidst kun en ting at sige…Wow!
Efter løbet fortsatte vi vores rundtur i pitten, oplevede det så kaldte STOL Drag Race der virkelig er en spektakulær sport (se her hvad det går ud på) og ellers gik vi rundt og kikkede i de mange boder der også er. Sidst på dagen tilsmilede heldet os igen. Før omtalte P-51 Spam Can skulle på vingerne igen og til vores held stod vi igen det rigtige sted for at opleve opstarten og ikke mindst take off. Den skulle dog ikke deltage i noget løb denne gang men der imod lave en opvisning sammen med det noget yngre jetfly F-22 Raptor. Det var en flot opvisning af disse fly og ikke mindst en klart fremvisning af hvad der er sket af udvikling på de 70 år der er imellem disse to fly. Da begge igen var på landjorden hørte jeg i højtaleren at piloten i dette gamle P-51 fly var Steve Hinton….jeps den selvsamme Steve Hinton som jeg havde som pilot i selvsamme fly, tilbage i 2008 og nu steg han ud af flyet og kom gående lige imod mig. Så selvfølgelig ragte jeg hånden frem, sagde tillykke med en flot opvisning og fortalte ham at vi to tilbage i 2008 havde fløjet i flyet bag ham. Jeg viste ham et billede af os, taget tilbage i 2008 og så småsludre vi lidt + fik taget et par billeder.
Efter en god dag på racerbanen kørte vi hjem til Richard, nappede et bad og kørte så alle tre ind til downtown Reno for at opleve byen med dets mange casinoer og ikke mindst spise en god middag på Smee’s Alaskan Fish Bar. Jeg havde ikke troet at dagen i går kunne overgåes, men det lykkedes i den grad, så må vi jo se hvad morgendagen bringer hvor den endnu engang står på Reno Air Races.
Leave a Reply