Emory Peak

posted in: Uncategorized | 0

Emory Peak der med sine 2400 meter er det højeste punkt i The Chisos Mountains. Udsigten deroppe fra var storslået på sådan en klar juli dag, med en sol der ikke var fedet med at dele ud af sine stråler. Temperaturen kom op på omkring 37 grader hvilket betød at der skulle medbringes en del vand for at komme på toppen og ikke mindst ned igen. Jeg havde ca. 1,3 gallon hvilket svare til ca. 5 liter med mig og kun en lille slat tilbage da jeg efter 6 timers vandring atter stod på P-pladsen ved min bil. Hvad skete der så med alt det vand, tjah for dem der er interesseret kan jeg sige at det i hvert fald ikke kom ud igen via den mest almindelige vej…så konklusionen må vel være at jeg har svedt en del i dag.

Turen op var på 8,2 kilometer (i alt 16,4 km.) og foregik ad små grusstier men de sidste ca. 600 meter gik det over til at være noget mere bjergbestigning på klipper på hænder og fødder og her var det så, at man skulle være ekstra opmærksom på nogle af parkens beboere, her tænker jeg specielt på de tynde aflange og med en hale der kan klappe (læs klapperslanger). Men der var heldigvis ingen, eller det var der helt sikkert, men jeg så dem bare ikke. Desværre/heldigvis så jeg heller ikke nogle af parkens andre beboere, såsom Black Bear eller Mountain Lion, men fik hilst på mange blå fugle der var meget nysgerrige og var hurtig til at flokkes omkring en hver gang man holdt pause i håb om at der faldt lidt snack af til dem.

Toppen nåede jeg omkring kl.12 efter 3 timers vandring og havde den helt for mig selv, ja faktisk havde jeg ikke mødt et eneste menneske på hele min 3 timers tur til toppen. Nedstigningen var 30 min hurtigere og vel nede igen besluttede jeg mig for at tage endnu en nat her i Chisos Mountains Lodge da her er utrolig hyggeligt, smukt, ikke ret mange mennesker, og dem der er, er vældig flinke. Så der er vel endnu en smuk solnedgang i vente samt en god nats søvn i den friske bjergluft.

Leave a Reply

Your email address will not be published.