For dem der har kendskab til flyvning vil måske vide at EAA (Experimental Aircraft Association) har hovedsæde her i Oshkosh og i samme bygning som deres kontor har de et museum der hylder eksperimentel luftfart med en udstilling af de mange forskellige eksperimentelle flyvemaskiner der er blevet lavet siden det første fik luft under vingerne 17. December 1903, her mener jeg selvfølgelig the Wright brothers fly “Wright Flyer”.
Museet havde faktisk en kopi af The Wright Flyer stående men da jeg ved at den originale står på National Air and Space Museum i Washington D.C…så den da jeg besøgte museet tilbage i 2009, så gik jeg ud fra at denne måtte være en kopi.
Men der var mange andre spændende maskiner at kikke på, jeg var blandt andet imponeret af flyet Voyager som var det første fly der fløj rundt om jorden uden at lande/tanke. Jeg kunne godt huske mediernes omtale af begivenheden tilbage i 1986, så det var spændende at se flyet, eller resterne af det (det var kun selve kroppen af flyet de havde stående).
Så jeg var godt underholdt det meste af dagen, en dårlig joke kunne være at sige at “tiden bare fløj afsted”… Men jeg brugte nu det meste af dagen der og fik også set deres afdeling af fly som stadig kommer på vingerne. Disse fly står i deres Pioneer Airport hangarer som er opført i rigtig 1920’erne stil og har deres egen græs landingsbane ude foran hvor der også lige stod en smuk C-47 Skytrain.
Leave a Reply