Med gårsdagens voldsomme regnvejr bag os stod vi i dag op til en sol som skinnede fra en skyfri himmel, lige præcis sådan et vejr man kunne ønske sig, hvis man skulle lege bjergbestiger og bestige det højeste bjerg i det nordøstlige USA. Med sine 1917 meter er Mount Washington et imponerende bjerg som giver en fantastisk udsigt til alle sider, for dem der bestiger det…i vores tilfælde betyder bestige dog at vi sad komfortable i vores Buick og lod den klare det hårde arbejde med at få os op af den 12,5 kilometer lange vej til toppen. Alternativt kunne vi nu også have taget turen til toppen med et af de mange tog som siden 1869 har fragtet turister til toppen, et af dem er faktisk et fint damp-lokomotiv.

Vel ankommet til toppen (tak til vores Buick) nød vi vores medbragte frokost med, tør jeg nok sige, turens flotteste udsigt. Men vi brugte det meste af 3 timer på toppen med blandt andet at fotografere, besøge det lille museum og deres souvenir butik, der er fastgjort med lænker til bjerget, da toppen af Mount Washington er det sted i verden der er målt den højeste vindhastighed med 372 km/t. Men i dag skinnede solen og vinden var stille, så vi nød opholdet i fulde drag.

Vel nede igen svingede vi mod vest for at køre mod den lille by Stowe hvor vi havde booket en overnatning i en dejlig taglejlighed på The Butler House. Men inden vi kom til Stowe kunne jeg omkring kl.17 krydse staten Vermont af på min liste, da vi krydsede floden Connecticut River og min liste kom op på 38 besøgte stater.

WordPress Grid Gallery

Det meste af dagen i dag blev brugt på transport fra Acadia National Park i staten Maine og ind i landet til den lille by Campton beliggende i udkanten af White Mountain National Forest i staten New Hampshire.

Men før vi overhovedet kom afsted skulle morgenmaden nydes på terrassen med udsigten ud over Atlanterhavet, en fantastisk måde at starte dagen på. Så gik turen tilbage ind i Acadia National Park for lige at nyde de smukke udsigter en sidste gang hvorefter vi satte vores Buick i D (automatgear) og trillede afsted mod New Hampshire. Undervejs faldt vi over denne antik butik (se billede) som havde fyldt deres hus til randen ja faktisk over randen, med ting og sager hvor alt var til salg. Vi fik 20 minutter til at gå med at kikke på hvor meget “lort” de havde proppet ind i det lille hus. Men der var dog et par spændende ting imellem.

Med ca. 100 kilometer tilbage af dagens 440 kilometer gjorde vi stop for at spise vores frokost og købe lidt ind, men da vi kom ud havde et udvejr trukket op, et udvejr som skulle vise sig at være noget af en mundfuld. Selvom vinduesviskerne kørte på max var det lige før vi ikke kunne se noget og var da også nød til at søge dækning på en P-plads under nogle store træer.

Men efter en et par timer med kraftig regn kom solen endelig frem og vi kunne svinge ind på vores Days Inn hotel i solskin efter 440 kilometer on the road.

WordPress Grid Gallery

Godt trætte og mørbanket efter en aktiv dag, sidder vi nu på vores terrasse og nyder en kold IBC Cream Soda og ikke mindst vores 90 graders view ud over havet her fra vores Sea Breeze hotel i udkanten af byen Bar Harbor i staten Maine. Grunden til at kroppen er noget mørbanket skyldes den 7 kilomter lange vandring vi havde til toppen af Cadillac Mountain for at nyde udsigten ud over Acadia National Park. Turen blev gennemført i 25 graders varme og med en bagende sol, men alle mand nåede toppen og vigtigst af alt, alle mand kom sikkert ned igen.

Turen tog godt og vel 4 timer og vel nede igen tog vi shuttle-bussen videre rundt i parken for at se hvad den ellers havde at byde på. Vi besøgte Thunder Hole, hvor vandet slår ind mod kysten og laver et brag, deraf navnet Thunder Hole. Herfra videre til Jordan Pond hvor det også lige blev til et par billeder af søen, men så var dagen også ved at være brugt (og det samme var vi). Men Inden vi kunne læne os tilbage og nyde udsigten her på vores terrasse, svingede vi lige ind forbi byen Bar Harbor for at proviantere lidt.

WordPress Grid Gallery

Efter en god nats søvn i Portland, Maine gik turen yderligere nordpå i dag. Men inden vi nåede her til Ellsworth lidt uden for Acadia National Park beliggende ud til kysten her i staten Maine, ja så stod den på “lokation hunt” som det hedder. Tilbage i 1994 udkom filmen “Forrest Gump” med Tom Hanks i hovedrollen som den halvdumme Forrest Gump der har et, lad os bare sige, meget spændende liv. Ud over blandt andet at møde amerikanske præsidenter, blive bordtennis stjerne eller arbejde som rejefisker, så løber han også fra kyst til kyst. For dem der kan huske det så vender han om ved et fyr som står ved kysten ud til Atlanterhavet. Fyret hedder Marshall Point Lighthouse og er meget smukt…kan vi sige nu. For vi brugte et par timer på stedet hvor vi fik snuppet et par billeder, spist vores medbragte frokost samt fik set det lille hyggelige museum der er i selve fyrmester boligen.

Efter Marshall Point Lighthouse kørte vi stille og rolig op langs kysten igennem en masse små fiskerbyer hvor man ikke er i tvivl om hvad de primært fisker efter…hummer, hummer og atter hummer og flere steder op langs kysten er der spisesteder med hummer på menuen, ja selv på McDonald’s kan man få hummer.

WordPress Grid Gallery

I dag har vi stort set ikke lavet andet en at cruise op langs strandvejen, dog ikke med nedrullede vinduer og høj musik men mere med oprullede vinduer og fuld blæs på air condition (der er 30 grader udenfor) og med strandvejen mener vi vejen der går op langs den amerikanske østkyst.

Dagen startede dog ud med en tur på det lokale posthus i byen Lowell hvor vi fik sendt et par hilsner hjem til Danmark, hvorefter vi kørte ad I 495 ud til kysten og ud til landevejen A1 der går langs østkysten og har en del meget store og fine huse liggende langs vejen med udsigten ud over Atlanterhavet.

Undervejs nordpå stoppede vi flere steder for at nyde vejret, en Clam Chowder, en udsigt eller en stor is (set i forhold til den størrelse man får i is butikken i Egaa havn). Efter en lille times kørsel kørte vi ind i New Hampshire og efter yderligere et par timers kørte vi ind i Portsmouth og over broen Memorial Bridge som går hen over Piscataqua River og forbinder New Hampshire med Maine og min liste kom op på 37 besøgte stater.

I dag har vi så slået lejer her i Portland, Maine og i morgen går turen videre op nord på.

WordPress Grid Gallery

Boston, Massachusetts er USA’s 24. største by og har et indbyggertal på ca. 667.000. Byen er rig på amerikansk historie og har flere gamle bygninger der stammer helt tilbage fra 1680 og bærer tydelig præg af at være grundlagt af engelske nybyggere. Igennem byen er der en 4 kilometer lang rute markeret med røde sten i jorden, som tager en rundt forbi de mest betydningsfulde bygninger, monumenter, kirker og også skibet USS Constitution fra 1797. Turen kaldes “Freedom Trail” og starter ved parken Boston Common, midt inde i byen og den skulle vi selvfølgelig kikke nærmere på hvilket vi fik det meste af dagen til at gå med.

Men inden vi gik ud på ruten, rundt til de 16 forskellige vartegn gik vi lige et smut ned af Beacon street hvor en vis bar ligger godt gemt nede i en kælder. For dem der husker 80’er serien “Cheers” (på dansk “Sams Bar”) vil bestemt også kunne genkende den udvendige del af selve baren. Desværre var baren lukket da vi kom, så vi kunne ikke gå ind og hilse på Norm, Cliff, Sam eller Carla ?

Efter vores tur rundt på “The Freedom Trail” endte vi ved skibet USS Constitution, en amerikansk fregat fra 1797 som har stor betydning for amerikansk søværns historie. Skibet var desværre under renovering, så det blev ikke til de bedste billeder af skibet, da det var pakket ind i stillads. Men vi fik dog lov til at gå ombord og se nærmere på dette historiske vartegn som var imponerende stor (22 m. længere end Fregatten Jylland).

Ca. kl.18.30 sagde vi farvel til Boston og rullede med toget tilbage til Lowell hvor vores Buick ventede for at tage os de sidste kilometer tilbage til vores Motel 6 hotel i Tewksbury.

WordPress Grid Gallery

Dagen i dag har virkelig stået i søfartens tegn. Vi startede dagen med at trille små 30 kilometer over til den lille by Fall River, hvor jeg på vejen kunne hæve glasset (læs en Dr.Pepper) og byde staten Massachusetts velkommen på min liste over besøgte stater, som nu er oppe på 35 stk.

Men i havnen ved Fall River ligger Battleship Cove som blandt andet er hjemsted for slagskibet USS Massachusetts (BB59) fra 1941. Dette store skib brugte vi ca. 3 timer på at gå rundt og kikke på hvorefter vi kørte ud til østkysten og ud til Plymouth, hvor de første engelske nybyggere ankom i 1620 med skibet Mayflower. Stedet hvor de gik i land er markeret med en sten (Plymouth Rock) og få hundrede meter derfra ligger der en tro kopi af deres skib The Mayflower som de 102 nybyggere sejlede over Atlanten i.

Tilbage i 1620 da de ankom var det desværre bidende koldt og der var ikke meget føde at finde, men heldigvis for nybyggerne blev de kammerater med nogle af de lokale (indianere) som sidst i november bragte dem mad, hvilket amerikanerne hvert år fejre med højtiden Thanksgiving.

Det var vidst nok af søfart for en dag, så efter en omgang Clam Chowder (en lokal muslingesuppe) fyrede vi op for vores Buick og trillede op nord for Boston til byen Tewksbury hvor vi nu sidder.

WordPress Grid Gallery

Ja ok titlen på dette indlæg er noget besynderlig men giver mening når jeg siger at jeg i dag fik fornøjelsen af at kunne krydse 2 stater mere af på min liste over besøgte stater i USA.

Men inden jeg kunne sætte krydser på min liste skulle vi dog lige tjekke ud fra vores Paper Factory Hotel, tage undergrunden ud til JFK lufthavnen og hente vores Hertz udlejningsbil…eller nej skulle vi så ikke. Hvad der lige var årsag til at jeg pludselig skulle til at ringe til Jysk Rejsebureaus nødtelefon for at få ændret vores billeje vil jeg ikke kede jer med her. Men efter to telefonsamtaler med Carsten hjemme i Danmark vinkede vi farvel til Hertz biludlejning og sagde i stedet goddag til Alomo biludlejning.
Resultatet blev en dejlig sort Buick Regal som startede med at tage os nordøst langs vandet og her var det så at jeg efter ca. 40 minutters kørsel kunne krydse staten Connecticut af på min liste og for at det ikke skal være løgn så kørte vi kl.17.40 ind i staten Rhode Island hvilket bringer mig op på at have besøgt 34 af USA’s i alt 50 stater.

Only 16 more to go 🙂

Men dagens køretur på ca. 280 kilometer sluttede så her i en lille forstad til Providence, Rhode Island og i morgen går turen så videre nordpå.

WordPress Grid Gallery

Med sine 1776 fod (541 meter) er New Yorks nye varetegn, “One World Trade Center” et noget imponerende syn, når man står ved foden af det, bøjer hovedet bagover og kikker mod toppen. Skyskraberen som også hedder “Freedom Tower” stod færdig i juli 2013 men åbnede først sit observations dæk i midten af 2015. For at komme til observations dækket skal man heldigvis ikke tage trappen men derimod en elevator men for dem der godt kan lide at køre i elevatorer kan jeg oplyse at turen desværre ikke tager andet end 60 sek. før man kan træde ud på 102 etage hvor jeg skal hilse at sige at der er en ganske udmærket udsigt, specielt på en dag som i dag med klart vejr.

Efter en tur til toppen af den højeste bygning på Manhattan gik vi ned igennem Wall Street og ned til South Ferry hvor færgen over til Staten Island afgår fra og er en af de få gratis fornøjelser der er at finde i New York. En sejltur på ca. 30 minutter og du er over på Staten Island hvor udsigten over til Manhattans skyline er imponerende, så vi satte os ved havdefronten og nød udsigten og den store aktivitet af skibe i alle størrelser der sejlede på kryds og tværs af havnebassinet.

Nok engang tilbage i menneskemylderet på Manhattan gik vi nordpå ad Broadway hele vejen op til East 10th. St. hvor vi mødtes med min gode ven Marvin som vi tog en kop kaffe med på Veniero’s på 342 E. 11th St. Denne specielle café har serveret de lækreste kager siden 1894 og her må jeg lige anbefale deres Chocolate Truffle med hindbær marmelade, hvis du nogenside kommer der forbi.

Efter vi havde sagt farvel til Marvin sagde vi også farvel til Manhattan og hoppede nok engang under jorden for at tage linje R hjem til vores hotel.

WordPress Grid Gallery

“Hot town, summer in the city” er første linje i Joe Cocker’s sang “Summer in the city” fra 1994 og er hvad vi oplever i disse dage her i New York. I dag lå temperaturen på omkring 30 grader og solen skinnede fra en til tider let skyet himmel. Men når der ikke var en sky for solen var det tydeligt at se hvilken side af gaden der lå i skygge…det var der alle menneskerne gik.

Men vi startede dagen med at få tanket min amerikanske telefon op så jeg igen kan komme i kontakt med omverdenen…i hvert fald det amerikanske del af denne verden. Herefter gik vi op til Lincoln Center for the Performing Arts for at se New York Philharmonic, The Metropolitan Opera og The New York City Ballet. Men vigtigst af alt så fik jeg fat i en Emergenzy Clown Nose i deres souvenir shop, for som der står på dåsen den lå i: “Never leave home without one”.

Ellers fik vi også set nærmere på Central Park som vi gik igennem både på vores vej til og fra The MET (Metropolitan Museum of Art) som vi også brugte et par timer på at se. Ellers bød dagen på en tur ned til Grand Central Terminal hvor danske Claus Meyer har åbnet en del butikker samt en restaurant. Det så bestemt interessant ud og det var sjovt at se dansk blåbær marmelade på hylderne i bageriet, hvordan amerikanerne lige klare udtalelsen af blåbær ved jeg ikke lige, men håber de får smag for de danske kvalitetsvare.

Efter Grand Central Terminal var klokken omkring 17 så vi satte nok engang kursen mod Long Island City og vores papir fabrik hotel. Solnedgangen blev nydt på 5. sal med Manhattan i forgrunden, dog kun af undertegnet da rasten af holdet allerede havde fået sig placeret på sengen med de trætte fødder oppe.

WordPress Grid Gallery