Det jeg har lært mest af af dagens oplevelse er at vi bestemt ikke må tage oxygen for givet og vi bør sætte mere pris på denne dejlige gas-art. Selv lærte jeg det på den hårde måde da jeg omkring kl.13 i dag stod i 3800 meters højde og hev efter vejret så man skulle tro at jeg havde været ryger hele livet.
Turen mod toppen af øens højeste punkt Mauna Kea (4200m) startede 6 timer tidligere i Hilo hvor John, Lennard og jeg satte os ind i min Dodge Caliber for at køre de ca. 55 km. op til Mauna Kea Visitor Information Station som ligger i 2800 meters højde. Her valgte vi at parkere bilen for selv at gå de sidste 10 km. (1400 højdemeter) op til toppen. Efter en kort snak med den lokale Ranger om vores projekt begav vi os af sted.
I en højde af 3000 meter er ilt niveauet ca. 30% lavere end ved havoverfladen hvilket helt sikkert var en afgørende faktor for at gåturen for mig var utrolig hård, men trods den meget anstrengende tur op af vulkanen havde jeg dog stadig overskud til at nyde den fedeste udsigt ud over Big Island og over mod den aktive vulkan Mauna Loa.
Efter ca. 5 timers vandring op igennem det øde landskab nåede vi endelig toppen der er hjemsted for ca.11 observatorier som står perfekt placeret her højt over skyerne og væk fra lys og luft forurening. Vi valgte at gå hen til W.M. Keck observatoriet for at hvile benene og for at spise vores medbragte frokost. Appetit havde jeg nu ikke meget af, til gengæld havde jeg kvalme og dundrende hovedpine hvilket alle 3 er symptomer på højdesyge, hvilket ikke kunne undre mig da jeg i løbet af 7 timer havde bevæget mig fra 0 til 4200 meter.
Så med klare indikationer på højdesyge og en krop som fortalte mig at jeg IKKE skulle gå de 10 kilometer ned igen var gode råd dyre, men inden jeg havde tænkt denne tanke til ende kom der to gutter ind af døren som jeg pænt hilste på og fortalte dem så den gode nyhed om at jeg da skulle køre med dem ned. Det var der heldigvis ikke noget problem i så efter ca.1 time på toppen satte John og mig (Lennard valgte at gå ned) os ind på bagsædet og i løbet af 30 minutter stod vi atter ved Mauna Kea Visitor Information Station.
Sidst på eftermiddagen stod vi atter ved havoverfladen i Hilo og kunne igen nyde godt af den store mængde ilt der var i denne højde og her var det jeg lærte at sætte pris på vores 8. grundstof.
Leave a Reply