Så er “The US13 Road Trip, nu med sydstater” slut og er hjemme igen efter en helt igennem fantastisk tur hvor jeg blandt mange oplevelser også fik fornøjelsen af at møde nogle dejlige, positive og imødekommende mennesker. En stor tak til alle dem som jeg krydsede på min vej og som gjorde denne tur helt unik.

I dag (torsdag) vågnede jeg ved en 8 tiden, fik noget at spise og fik så ellers pakket det sidste ned i min taske så den også var klar til at tage turen over atlanten. Kl.10 tjekkede jeg ud fra mit hotel og satte mig ud i min Dodge Avenger for en sidste gang og kørte de små 10 min over til Alamo Biludlejning for at sige det første tårevædende farvel. Jeg fik sagt farvel på min egen måde til dette gode stykke transportmiddel som have været min trofaste partner på hele min tur rundt, min Dodge Avenger.

Da klokken var 11 sad jeg i AirTran toget som tog mig fra biludlejningen og over til selve lufthavnen hvor jeg i stedet for at tage et andet tog valgte at gå hele vejen over til den terminal jeg skulle flyve fra (Terminal F). Atlantas International Airport Hartsfield-Jackson som lufthavnen hedder havde gjort gåturen spændende med flot stenkunst, billedekunst og et langt stykke hvor de med plancher beskrev Atlanta’s historie. En spændende og lærerig gåtur og for mig en mulighed for at samle tankerne, gøre mig klar til flyve hjem og for også at sige den anden tårevædende farvel, til dette skønne land som havde givet mig så mange gode oplevelser de sidste 30 dage.

Kl.15 fløj jeg afsted (i en sprit ny Boeing 767)  med kurs mod John F. Kennedy International Airport i New York hvor jeg ville have et lille stop på 2 timer inden begyndelsen på sidste etape. Denne sidste flyvning til København startede dog dejligt med en opgradering til et sæde med mere benplads og div. andre små behageligheder.

Efter 9 timer i luften kunne jeg se de flotte danske gule høstklare marker under mig og få minutter senere havde jeg så igen dansk grund under fødderne.

Som jeg havde fået at vide så havde min kære broder jo sørget for hjemtransport, men der var dog et tvist indblandet i det, for jeg skulle ikke selv køre bilen hjem…:) Da jeg stod i Hertz biludlejning for at få min bil udleveret trådte Rikke og Morten pludselig frem og sagde “suprise” hvilket jeg må sige var en dejlig overraskelse. Men der var nu mere i vente, for da vi kom ned i parkerings klæderen var det jo ikke en kedelig familiebil der ventede på mig, men der i mod en sprit ny Toyota GT86. Ja jeg blev i den grad transporteret hjem 🙂

Cool 🙂 og Rikke og Morten, tak…mange tak.

WordPress Grid Gallery

I dag stod jeg op til det dejligste vejr, skønt at få lov til at se Atlanta i høj sol og ikke overskyet som sidst jeg var i byen. Jeg tjekkede ud omkring kl.11 og kørte så de få meter der var, over til Fernbank Museum of Natural History som ligger i virkelig naturskønne omgivelser.

Museet havde 3 etager, hvor de hovedsageligt beskrev den natur som de har i Georgia, den stat Atlanta ligger i. Staten er velsignet med en stor diversitet og har alt lige fra bjerge i den nordlige del af staten, til sumpe i den sydøstlige del nær Savannah. Efter omkring 2 timer i museet besluttede jeg mig for at køre mod mit hotel som lå ca.20 min kørsel fra Fernbank Museum of Natural History.

Men nu er de sidste sandkorn i den grad ved at falde ned igennem timeglasset for denne ferie og i morgen fredag omkring kl.15 (lokal tid) går turen så hjemad med et enkelt lille stop i New York.

Lørdag omkring kl.10 skulle jeg så gerne have dansk grund under fødderne igen og om alt går vel så har broderen (endnu engang) sørget for min hjemtransport 🙂

En umanerlig stor tak til min kære broder 🙂

Som de fleste sikkert ved så er der 50 stater i The United States of America. De sidste 6 gange jeg har besøgt dette fantastiske land har jeg rejst igennem mange af dem, nogle har jeg besøgt flere gange men i går ramte jeg dog en milepæl for mit “besøg alle stater” projekt. I går krydsede jeg statsgrænsen til South Carolina (USA’s 8. stat) og denne stat fik fornøjelsen af at blev min nummer 25 stat, hvilket med lidt simpel hovedregning betyder at jeg nu er halvvejs igennem mit projekt.

Men nu da min US13 Road Trip er ved at synge på sidste vers var det i dag på tide at fuldende cirklen, som har ført mig til Pensacola og Houston i syd, El Paso i vest, Chanute i nord og Charlotte i øst, og vende tilbage til Atlanta der hvor det hele begyndte tilbage i starten af juli. Så nu sidder jeg igen i Atlanta, ja for at fuldende cirklen helt så sidder jeg faktisk på The Highland Inn igen 🙂

Men inden jeg nu bliver helt bevæget over at dette eventyr nu snart er slut, så har jeg jo stadig én dag tilbage og den skal bruges fornuftig her i Atlanta.

Planen er Fernbank Museum of Natural History som jeg har fået anbefalet af flere og som ligger blot 6 min fra The Highland Inn.

Denne morgen stod jeg for foden af National Parken “The Great Smoky Mountains” (indviet af Franklin D. Roosevelt i 1940). The Smokies som de også kaldes er en kæmpe park på 2.100 km² og ligger delvis i Tennessee og i North Carolina, statsgrænsen deler faktisk parken i to, da den følger The Appalachian Trail, en gammel sti der blev grundlagt tilbage i 20’erne og går fra staten Georgia i syd til Maine i nord og er på 3500km.

Parken er meget populær og faktisk den park i USA som får flest gæster, hele 9,4 mio fandt vej til parken tilbage i 2010. Så jeg valgte at stå tidligt op i dag for at komme før alle andre men også for at forøge mine chancer for at møde nogle af de mange dyr som lever i parken. Alt lykkedes faktisk, jeg kom op til tiden, kom før alle andre og jeg så faktisk flere af de lokale dyr. Den bedste oplevelse var uden tvivl en lille sort bjørn som rendte og legede i det høje græs lige ved siden af den vej jeg kørte på.

Efter utallige stop på vejen mod toppen, ja det er sgu svært ikke at stoppe når udsigten er så fantastisk, nåede jeg endelig Clingmans Dome som ligger i ca.2000 m højde og er parkens højeste punkt. Inden jeg nåede helt til toppen faldt jeg i snak med en langskægget vandringsmand som var på vej til Chicago…til fods! Han fortalte at han var ved at kortlægge en vandringsrute fra den mexikanske golf og hele vejen op til The Windy City, Chicago…imponerende. Jeg ønskede ham en rigtig god tur og gik selv de sidste 800m op til toppen af Clingmans Dome.

Anstrengelserne for at nå toppen blev meget vel belønnet med en udsigt der efterlod én mundlam og som en ekstra belønning kun for mig, kunne jeg skrive en ny stat på min liste, North Carolina (USA’s 12. stat).

Turen ned på den anden side var ikke mindre kedelig og der blev holdt ind til siden op til flere gange for bare at sidde og nyde udsigten og ikke mindst roen.

WordPress Grid Gallery

…det er et hus med….wiskey i.

Efter en god nats søvn i Shelbyville som for øvrigt vidste sig at være en hyggelig by med et flot rådhus. Men kl.10 kørte jeg de sidste kilometer ned til Lynchburg, en meget lille by der ligger syd for Shelbyville. Trods størrelsen er Lynchburg dog kendt verden over og har deres navn på mange millioner af….flasker med wiskey. Det er nemlig her, og som jeg lige har lært i dag, kun her at de brygger Jack Daniel’s wiskey. Nu er jeg jo ikke den store wiskey drikker men når men nu alligevel var i nabolaget + det var gratis ja så skulle jeg da ind og se det.

Efter rundturen i destilleriet gik jeg en tur ind til selve Lynchburg, som kun tog omkring 5 min. Af en eller anden grund så er området omkring Lynchburg utrolig populær hos Harley-Davidson bikere, om det har noget at gøre med Jack Daniel’s ved jeg ikke 😉

Omkring kl.14 sagde jeg farvel til Jack D. og kørte mod nord op til The Great Smoky Mountains National Park som er en bjergkæde der ligger på grænsen mellem Tennessee og North Carolina. Her er jeg nu og har planer om at skulle ud og se nærmere på parken i morgen.

WordPress Grid Gallery

Staten Tennessee (USA’s 16. stat) der er rundt regnet 2,5 gange større end Danmark og i mine øjne meget smuk, fik jeg i dag fornøjelsen af at køre igennem, eller i hvert fald et stort stykke af den. Til at starte med rullede jeg min Dodge ud på Highway I40 fra Jackson med kurs mod Nashville, men senere drejede jeg fra for at tage de små veje mod syd, ned mod byen Lynchburg.

På et tidspunkt mens jeg rullede ned af I40 med 120 km/t sad jeg i mine egne tanker og pludselig ser jeg dette foran mig:

Det er de færreste der kan nå at tage et billede af sådan en situation for ikke at sige at kunne fortælle om det bagefter. Nej spøg til side, jeg har det godt og der skete ikke noget.

Det vidste sig nemlig at lastbilen foran mig blot var på slæb af en anden lastbil som så igen var på slæb af en tredje. Jeg fik fornøjelsen af at snakke med chaufføren af hele dette vogntog og han fortalte mig at han havde hentet disse tre spritnye Freightliner lastbiler i Mexico og skulle fragte dem til Nashville hvor to af dem skulle have sat en motor i ?
Nå men jeg ønskede min nye trucker-ven en god og sikker tur til Nashville og drejede selv fra I40 for at køre sydpå mod Lynchburg. Nu skal det lige siges at Lynchburg ikke er jordens største by, så jeg besluttede mig for at stoppe i en større by godt 20km. før, for at øge mine chancer for at finde overnatning. Det lykkedes og jeg sidder nu i byen Shelbyville.

For de af jer der fangede min joke i mit “My own private tour of Chanute, Kansas” indlæg d.23/7 omkring 742 Evergreen Terasse vil sikkert få endnu et lille smil på læberne over at jeg har valgt at overnatte i byen Shelbyville. For jeg andre (Hej mor!) kan I jo prøve at trykke her og her  ?

WordPress Grid Gallery

Dette indlæg skal helst læses med lidt Elvis musik kørende i baggrunden. Grunden er, at jeg i dag stod op til en smuk og solrig dag her i Memphis og som de fleste ved så er det her at Graceland (Elvis Aaron Presley’s hjem) ligger…nej det ligger ikke i Randers hvis nogle skulle tro det. Så nu hvor dagen stod i Elvis’s tegn skal der selvfølgelig køre noget Elvis musik i baggrunden.

Graceland ligger på Elvis Presley Blvd. med et stort besøgscenter lige overfor hvor man finder alt hvad en rigtig Elvis fan kunne ønske sig af museer, souvenir butikker, restauranter, souvenir butikker, biografer og så selvfølgelig souvenir butikker.

Graceland var uden tvivl et besøg værd, det var meget specielt at være i det hus hvor denne store personlighed engang levede. Der imod var de andre 5-6 museer der alle lå i selve besøgscenteret mindre interessante og måske mere en undskyldning for at få gæsterne igennem deres souvenir butikker som selvfølgelig altid ligger på vejen ud 😉

Inden man sætter sig ind i den bus som køre en over til selve Graceland får man udleveret et headset som guider én igennem hele huset mens man stille går rundet og ser det, dog undtaget den øverste etage da den er lukket for offentligheden. Der er virkelig meget at kikke på lige fra selve huset og haven til alle hans awards og guldplader for ikke at sige den samling af tøj som de har på display. Nu er jeg ikke selv den store fan af Elvis men jeg vil tro at for en hardcore fan må det simpelthen være himmelen at gå rundt i det hus.

Da jeg var færdig med selve Graceland havde jeg købt billet til at se Elvis’s biler..eller i hvert fald nogle af dem. Men det køretøj jeg var mest vild med var denne John Deere 4010 model 1963 (se billede herunder) som faktisk blev kørt af Elvis ved flere lejligheder.

Efter godt 4 timer i selvskab med Elvis tog jeg min Dodge under armen og trillede op til Jackson som ligger godt 150 km. nordøst for Memphis.

WordPress Grid Gallery