I dag er det 4. juli, Amerikas uafhængighedsdag (Independence Day) og for mig bød dagen på alt imellem himmel og jord, bogstavelig talt. Ca. 20 minutters kørsel nord for Hilo, ligger Akaka Falls State Park med det utrolig smukke vandfald Akaka Falls. Parken var mit første stop ud af dagens i alt fire hvoraf det sidste skulle vise sig at blive i en højde af 4200 meter og byde på den nok flotteste solnedgang jeg endnu har set i mit liv. Men mere om det senere, først skulle jeg lige nyde synet af det 129 meter høje Akaka Falls som jeg beundrede i det meste af en time hvorefter jeg kørte videre til Hawaii Tropical Botanical Garden der ligger blot 15 minutters kørsel fra Akaka Falls.
Den godt 69000 m2 s
tore Hawaii Tropical Botanical Garden blev grundlagt helt tilbage i 1977 hvor Dan J. Lutkenhouse købte området der dengang mest af alt var en losseplads fyldt med gamle bilvrag og andet skrald. I dag finder man i stedet omkring 2000 forskellige plantearter, papegøjer, gekkoer og parken har sågar også sit eget vandfald, Onomea Falls.
Efter en flot tur i det grønne hvor jeg fik skudt en masse gode billeder kørte jeg tilbage til Hilo Backpackers Hostel dog med en enkelt afstikker ud til Rainbow Falls der ligger i udkanten af Hilo.
Efter én lille time på Hostlet hvor jeg lige kunne nå og få opladet batteriet i kameraet såvel som mine egne (blev i form af 2 bananer fra Charles’ egen have) satte jeg nok engang kursen mod 4200 meters højde. Jeg havde nemlig tidligere på dagen lavet en aftale med Sweiziske Vladimir om at jeg skulle køre til toppen af Mauna Kea for at hente ham. Han havde brugt dagen på at vandre op til toppen hvor vi så skulle mødes, se solnedgangen, køre ned for at se Star Gazing ved Mauna Kea Visitor Information Station og så ellers køre tilbage til Hilo.
Turen til toppen blev ikke så hård for mig denne gang men jeg kunne høre på omdrejningerne på min trofaste Dodge Caliber at den ligesom mig får dage forinden også havde det svært med den lille mængde ilt der er i 4200 meters højde. Men toppen blev nået og jeg fandt også min kammerat Vladimir som havde haft en fantastisk gåtur til toppen. Vi brugte de næste timer på at finde det bedste sted at fotografere solnedgangen som blot var få timer væk.
Omkring kl.19.20 kunne vi nyde de sidste stråler inden solen gik ned i Stillehavet med klapsalver til følge fra de mange turister der var kommet til toppen af Mauna Kea med turistbuser for at se solnedgangen. Det blev til mange gode skud af denne fantastiske solnedgang som jeg til dato ikke har set smukkere og jeg måtte da også flere gange lade kameraet være for blot at nyde synet.
Da mørket var faldt på og de fleste turister var kørt ned igen kom vi til at kikke ned mod byen Hilo som var helt oplyst af en masse fyrværkeri flere hundrede meter under os. Så var det vi kikkede på hinanden og ønskede hinanden happy Independence Day.
Leave a Reply