Happy Thanksgiving!

posted in: Uncategorized | 0

I dag er det fredag, eller som amerikanerne kalder det “Black Friday”. Black Friday er årets største indkøbsdag hvor mange vælger at kaste sig over butikkernes mange gode tilbud hvor der er besparelser på helt op til 50%. De fleste vælger dog at nyde en stille dag hjemme, ovenpå gårsdagens “Thanksgiving feast” hvor der i den grad blev set skævt til én hvis man ikke tog 2 gange og på ingen måde kunne slippe uden om det overdådige kagebord…her må jeg lige tilstå at kagen Cannoli er en yderst velsmagende lille kage som i den grad kan anbefales.

Så her sidder jeg så nu, godt rund efter gårsdagens familie-festmåltid og glæder mig over at blive inviteret indenfor af hele familien Burke og deltage i deres Thanksgiving fest. Det var en utrolig stor oplevelse.

Dog startede dagen i går et helt andet sted nemlig på West 73rd. st. lige overfor Central Park. Her fandt Bill og jeg nemlig et godt spot hvor vi kunne opleve den største og ældste parade i New York, Marcys Thanksgiving Parade (startede i 1924), en kæmpe parade med marching bands, optrædende, kendte, floats og sidst men ikke mindst kæmpe balloner som bliver trukket ned igennem gaden af frivillige, hele vejen ned til Marcys, et kæmpe indkøbscenter.

Da det meste af paraden var gået forbi os og kulden havde overmandede os (det var så koldt at jeg simpelthen var nød til at købe en varm hat) tog vi undergrunden op til 116 th. st. hvor vi havde smidt bilen. Inden vi kørte op på Washington Bridge for at kommer over til New Jersey og hjem gik vi lige ind forbi Columbia University hvor Bill har studeret og var også lige et smut forbi deres lokale kirke The Riverside Church hvor vi satte os et kort øjeblik og nød stilheden og måske sendte en tanke til de ca. 46 milioner kalkuner der i dag havde måtte lade livet og nu stod i ovnene rundt om i hele USA.

Efter et kort stop hjemme hos Bill, tog vi alle op til byen Tappan der ligger i staten New York lige over grænsen. Her bor Bills kusine Jennifer med hendes mand Neal og de havde inviteret til Thanksgiving. Her fik jeg så lov til at møde hele familien og fik lov til at prøve min første amerikanske Thanksgiving.

Leave a Reply

Your email address will not be published.