Et destilleri, et destilleri…

posted in: Uncategorized | 0

…det er et hus med….wiskey i.

Efter en god nats søvn i Shelbyville som for øvrigt vidste sig at være en hyggelig by med et flot rådhus. Men kl.10 kørte jeg de sidste kilometer ned til Lynchburg, en meget lille by der ligger syd for Shelbyville. Trods størrelsen er Lynchburg dog kendt verden over og har deres navn på mange millioner af….flasker med wiskey. Det er nemlig her, og som jeg lige har lært i dag, kun her at de brygger Jack Daniel’s wiskey. Nu er jeg jo ikke den store wiskey drikker men når men nu alligevel var i nabolaget + det var gratis ja så skulle jeg da ind og se det.

Som jeg skrev i sidste indlæg så syntes jeg virkelig et staten Tennessee er meget smuk og Jack Daniel’s destilleriet ligger da også i nogle meget smukker omgivelser med meget frodige bjerge hele vejen rundt om det.

Den guidet tur tog ca.1 time og førte en igennem hele processen fra det klareste kildevand til en flot gyldenbrun wiskey.

Desværre måtte man heller ikke her tage billeder inden døre af sikkerhedsmæssig årsager.

Nu skal jeg ikke gå ned i detaljer omkring destilleringen men det specielle ved Jack Daniel’s er at de lader spritten filtrere ned igennem flere meter af kul, som de selv laver af Maple træ, inden spritten bliver fyldt på egetræs fade for så at lager i flere år. Destilleriet har for øvrigt 78 lagerhuse med plads til lidt mere end 21.000 fade i hver.

Efter rundturen i destilleriet gik jeg en tur ind til selve Lynchburg, som kun tog omkring 5 min. Af en eller anden grund så er området omkring Lynchburg utrolig populær hos Harley-Davidson bikere, om det har noget at gøre med Jack Daniel’s ved jeg ikke 😉

Omkring kl.14 sagde jeg farvel til Jack D. og kørte mod nord op til The Great Smoky Mountains National Park som er en bjergkæde der ligger på grænsen mellem Tennessee og North Carolina. Her er jeg nu og har planer om at skulle ud og se nærmere på parken i morgen.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published.