The Spruce Goose

Så skal vi til det igen, altså det med at advare om fly-relateret indhold i dagens blog.
Jeg har en del år, vil tro siden jeg så filmen The Aviator fra 2004, haft kendskab til forretningsmanden, milliardæren, filmproducer og ikke mindst flypioneren Howard Hughes. Grunden til at jeg lægger vægt på flypioneren er fordi det var hele omdrejningspunktet for dagen i dag.
I 1940’erne midt i Anden Verdenskrig blev Howard Hughes og hans The Hughes Aircraft Company spurgt om de ikke kunne udvikle et transportfly der kunne flyve krigsmateriel fra USA til Europa, for på den måde at undgå at skulle sejle det over atlanten hvor de tyske U-både lå og ventede. Hughes gik straks igang med udviklingen og fandt hurtigt ud af at et vandfly ville være oplagt da landinger i Europa kunne blive problematisk, hvis tyskerne have bombet landingsbanerne. Der var dog et benspænd i forhold til byggeriet og det var at det ikke måtte bygges i metal da det var alt for værdifuld og skulle bruges til produktionen af amerikansk krigsmateriel, så Howard valgte at bygge flyet i birketræs-finer.

The Hughes H-4 eller The Spruce Goose som flyet blev kaldt stod færdig i 1947, altså to år efter krigens afslutning, og var derfor ikke længere så pokkers interessant for det amerikanske militær og der gik diskution i den i forhold til om udviklingsprisen på de 23 milioner amerikanske dollers (278 milioner i nutids dollers) var pengene værd. Men flyet kom dog på vingerne den 2. november 1947, hvor Howard skulle fortage nogle taxi-tests af flyet ud for Long Beach i Californien. Under en af testene tog han chancen og lettede flyet og fløj ca. 1600 meget blot få meter over havet blot for at bevise overfor pressen at hans store projekt ikke var en fiasko. Men det skulle dog vise sig at disse 1600 meter ville blive de første men også sidste meter dette monster ville flyve. For Howard valgte kort efter at pakke flyet væk i en speciel hangar hvor det stod indtil hans død i 1976. Herefter blev det fundet frem og sat til udstilling ved Long Beach i Californien og senere blev det transporteret til den lille by McMinnville i Oregon hvor det i dag er udstillet.

Jeg var så heldig at få en gratis billet til en guidet tur rundt i flyet hvor vi blandt andet kom op i cockpittet hvilket var ligeså imponerende stort som resten af flyet.

Efter en god dag i Evergreen Aviation & Space Museum kørte jeg de 45 min op til Portland hvor min gode kammerat Charlie bor sammen med sin skønne kæreste Nathalie. De har inviteret mig til at blive weekenden over og vise mig Portland, Oregon. Så jeg er sikker på at der er spændende ting i vente.