Engang imellem kan man være heldig at ramle ind i dage hvor alt hvad man sætter sig for lykkedes, i dag var en af de dage. Den begynde dog på helt almindelig vis for sådan en rejsende i det amerikanske, men allerede ved 8.30 tiden fik jeg første indikation på at denne dag bare ville blive god, for her lykkedes det mig at komme ind i Glacier National Park (hvorfor det var en bedrift der bragte lykke kan du altid spørge mig om), men ind kom jeg og rettede straks hjulene mod Logan Pass via “Going-to-the-sun-road”. Denne køretur op mod Logan Pass (beliggende i 2025 meters højde) er en utrolig smuk køretur op i bjergene, med så mange udsigtspunkter at hvis man skulle stoppe ved dem alle vil det tage….ja så ville det tage længere tid end hvis man kørte direkte 😉 Spøg til side, der var mange smukke steder og på et af dem faldt jeg i snak med Roman, en tysk turist der var på Road-Trip i det vestlige USA. Når man sådan et turist og køre op af et bjerg, ja så stopper man jo gerne de samme steder, så stort set hver gang jeg svingede ind et sted, så var Roman der også. Så da vi nåede toppen besluttede vi at teame op og tage på en hike ud til “Hidden Lake” der som titlen antyder var vel skjult…ikke mindst i dag hvor skyerne desværre drev ind over bjergpasset og i den grad skjulte søen og de omkring liggende bjerge.
Så Rohan og jeg besluttede os for at køre mod bunden igen for at prøve kræfter med “Avalanche Lake Trail” en ca. 10 km vandretur der skulle vise sig at være noget hen af det fedeste vandreruter jeg har gået og med et udbytte for enden af ruten, der var så fantastisk smuk med en sø i forgrunden og bjergene med vandfald i baggrunden. Mens vi gik op langs søen og snakkede sprang der pludselig to hjorte ud foran os hvilket fik mit hjertet til at hoppe op i halsen, for der er også “lokale” her i Glacier National Park som også er pælsede, har store luffer med klør og et tandsæt man ikke vil stifte bekendskab med. Men heldigvis for os var det to fredelige hjorte der sprang ud foran os.
Men nu skrev jeg jo at denne dag var en af de dage hvor ting lykkedes og en af de dyr jeg håbede at se under mit besøg her var selvfølgelig en bjørn. Og sørme om det ikke lykkedes, jeg mødte sgu en og var blot 25-30m fra den, mig i min bil og den nede ved floden hvor den gik og snusede. Billeder blev der ingen af og hvorfor så ikke, tjoh der var træer i vejen og jeg tænkte at jeg ville nyde oplevelsen i stedet for at “famle” med mit kamera.
Leave a Reply