Nr. 40 & 41

posted in: Uncategorized | 0

Der er ikke så pokkers meget at berette i dag, da den har stået på kørsel hele dagen for at nå hertil Columbia Falls i staten Montana. Og som overskriften afsløre så kom der hele to nye stater på min liste, nemlig Idaho og Montana. Sidstnævnte var jeg ikke engang klar over at jeg kom ind i da der ingen skilte var langs vejen, så det var først et godt stykke efter statsgrænsen at jeg blev klar over at jeg nu har besøgt 41 af USA’s i alt 50 stater. Så man kan sige at jeg er noget over gennemsnittet for besøgte stater, vel og mærket for den almindelige amerikaner….det er nemlig 7.

De sidste to timer af dagens kørsel var i røg fra de mange skovbrænde der hærger området lige nu. Jeg har dog forsikret mig at de er langt væk og jeg kan sove trygt her hos Wonderstone at Glacier, et fantastisk lille motel med et meget anderledes design i forhold til det “amindelige” amerikanske motel. Og så gør det jo bestemt ikke spor at personalet var meget imødekommende og gladeligt kom med tips og tricks til området.

Så skulle du komme forbi Columbia Falls i Montana og mangler et sted og sove, så tjek endelig Wonderstone at Glacier ud.

Leave a Reply

Your email address will not be published.