Sluserne ved Trollhättan

Dagen startede igen før fanden fik sko på for at nyde godt af de tidligere morgentimers stille vejr og ikke mindst flade vand. Igen sagde klokken 03 da vi pakkede soveposerne sammen og samtidig med at solen tittede op over horisonten fik vi vores morgenmad, fik pakket teltene sammen og pakket båden.

Kl.05 lagde vi fra land og satte kurs mod Vänersborg som ligger i den sydlige ende af søen og var for os slutningen på vores bekendtskab med Vänern, for herfra vil det være kanal sejlads resten af vejen ned til Göteborg, kun afbrudt af nogle enkelte små sluser…eller små er de nu altså ikke, specielt ikke det legendariske Trollhättan sluse system. Men før vi kom til dem skulle vi igennem en dag der bød på alt slags sommervejr, først høj sol, så regn med tilhørende tordenbyger, så hagl på størrelser med ærte og kort før vi ankom Vänersborg blæste det voldsomt op. Men kl.14 smuttede vi ind igennem indsejlingen til Vänersborg og kom i læ for de faretruende tordenbyger. Her fik vi en god frokost og fik provianteret til endnu en nat i det fri.

Efter en time i Vänersborg kastede vi fortøjningerne igen og vendte snuden mod dagens første sluse, Brinkebergskulles slusen som også var første gang de virkelig store sluser skulle indtages. Sluserne herfra og ned til Göteborg er omkring 100 meter lange og bygget til at kunne håndtere nogle noget større skibe end blot vores lille træbåd. Så når portene åbner sig og du ror ind i dette monstrum er det forbundet med en del respekt overfor de kræfter der er i spil her og oplevelsen bliver ikke mindre når der udover vores lille båd kun ligger én anden lille motorbåd i bassinet.

Sluserne ved Trollhättan nåede vi kort før lukketid og vi blev, med blot én anden lille motorbåd, sidste hold der blev sluset de omtrent 32 meter ned via de fire slusekamre der er ved Trollhättan…imponerende og jeg måtte da også lige ringe hjem til min far og fortælle ham hvor jeg sad lige nu.

Vi lagde Trollhättan bag os og fortsatte ned af kanalen, men klokken var mange og kilometertælleren havde passeret de 80 km. så det var på tide at finde et sted at slå lejer. Stedet blev blot få hundrede meter fra indsejlingen til Trollhättan og mens aftensmaden bestående af det lækreste dåse ravioli simrede i gryden tog jeg telefonen og ringede hjem for at lykønske min kære niece, der i dag fylder 18 år (tillykke Alberte).