Pas på den blå krokodille!

posted in: Uncategorized | 0

Uha da hvor var jeg nok engang finkulturel i dag og blev ligeledes lidt klogere i dag, men inden vi kommer dertil så skød Marvin og jeg dagen i gang med en god omgang blåbær pandekager hos B&H Dairy på 2nd Ave. som blev suppleret med et glas koldt juice og en god kop kaffe.
Herefter gik jeg over til Whitney Museum of American Art for at se deres udstilling der blandt andet indeholder en del Edward Hopper malerier, men de havde også en særudstilling om Andy Warhol og det var så her at jeg blev klogere i dag…jeg fandt nemlig ud af at jeg ikke er den store fan af Andy Warhol. Men så var det jo heldigt at de havde en masse andre spændende værker.
Efter Whitney gik turen ned til Battery Park for at nyde udsigten, en sandwich samt læse lidt i min bog. Efter en time i solen med udsigt over til den grønne kvinde med faklen (læs Statue of Liberty) gik jeg op langs East River, over Brooklyn Bridge og retur til Manhattan via Manhattan Bridge. Tilbagevejen bød på en god udsigt ind over det sydlige Manhattan i lyset fra en sol der var på vej ned…utrolig smukt.

Vel tilbage hos Marvin havde vi fået gæster fra Texas. En person som også tager med rundt på vores Fandango Road Trips var i byen og havde meldt sin ankomst, så selvfølgelig skulle vi ud og spise. Det blev til en god salat og en rigtig hyggeligt aften på en eller anden italiensk restaurant et sted her i nabolaget.

Nå ja så mødte jeg for øvrigt en blå krokodille, den lå og så gal ud på nede på Dover Street.

Leave a Reply

Your email address will not be published.