“God morgen New York” blev der sagt kl. 5.20 her til morgen, der var sikkert noget jetlag indblandet, man skidt pyt jeg følte mig udhvilet og tog det derfor stille og roligt med at gøre mig klar til at indtage byen. Men en god kop kaffe i hånden gik jeg ud af hotellet omkring kl.7 for blot at gå 20 meter ned af gaden og så vende om…det var pisse koldt og jeg skulle altså have en ekstra jakke på. Vel påklædt til dagens vejr gik jeg ud igen og ned til Hudson River som jeg fulgte op til The High Line som førte mig til første stop “Chelsea Market”, der er et utrolig spændende indkøbscenter indrettet i en gammel Oreo kikse fabrik. Chelsea Market nappede en god time af dagens plan da det ikke var til at løsrive sig fra de spændende butikker. Hoppede tilbage på The High Line og “rullede” hele vejen op til endestationen ved Hudson Yards.
Herfra gik det igen op langs Hudson River, op til 74th. Street hvor jeg svingede ind mod Central Park. På min vej mod parken faldt jeg over et kunstværk af gadekunstneren Banksy, der fornylig mest er kendt for at makulere et netop solgt kunstværk. Så jeg forstod hvorfor dette kunstværk var pakket ind i plexiglas + havde et overvågnings kamera rettet imod det.
Dagens frokost blev indtaget på Sylvia’s Soul Food beliggende i bydelen Harlem, nord for Central Park og har rødder helt tilbage i 1960’erne hvor Sylvia Woods startede sin lille restaurant der i dag er meget kendt for sin Soul Food. Jeg nappede en god omgang “Sylvia’s world famous talked about Bar-B-Que Ribs w/ Sylvia’s Original Sassy Sauce”. En udmærket frokost og bestemt et sted jeg vil anbefale hvis man en dag skulle være i området og vel og mærket være sulten.
Med maven fuld af Bar-B-Que Ribs gik jeg ned igennem Central Park, ned igennem 5th. Ave. forbi Rockefeller Center, Empire State Building og hele vejen ned til Watts Street og mit SoHo 54 hotel. Da jeg smækkede fødderne op i mit værelse på 11 etage stod kilometertælleren på 34km tilbagelagt…så tror da pokker fusserne var lidt trætte og jeg tror ikke jeg vågner kl.05.20 i morgen tidlig.
inge lisberg
Det var noget af en gåtur…
Vi gik noget af den, da vi var derovre 😉
Flot tur.
Nu kører vi vestpå i regnvejr:-( står dog af i Ribe.