Dagens projekt bestod i at køre store dele af West Texas tynd samt stoppe ved forskellige lokationer hvor filmen Fandango blev optaget tilbage i 1983, eller Lacation Hunting som det også kaldes. Jeg vil ikke kede jer med en detaljeret beskrivelse af vores rute eller hvad vi så på de 5 stop vi havde men blot slå fast at selvom dette er 4. gang jeg gør dette, er det bestemt ikke blevet kedeligere.
Denne gang har vi fået fornøjelsen af at få Hollywood instruktøren Mark Illsley med som arbejdede som Assistant Director på Fandango og som efterfølgende arbejdede på Robin Hood: Prince of Thieves, Rapa Nui og instrueret filmen Happy, Texas tilbage fra 1999. Hold da fast hvor har han nogle historier at fortælle og som den heldige kartoffel jeg er, fik jeg fornøjelsen af at have ham med i min Kia, bare ham og mig, det meste af dagens tur og fik derfor en masse spændende historier fra livet som instruktør i Hollywood…lad mig bare sige at det var meget interessant og tiden (samt Texas) fløj bare forbi!
Vi har også fået Stewart Ramser med, som til daglig er turistchef for denne del af Texas, hvilket har betydet at det lokale medie, ja faktisk også et magasin som udkomme i hele Texas, har fået øjnene op for os og på en af vores stop fik jeg fornøjelsen af at sidde en halv time og forklare journalisten hvorfor en dansker vælger at tage hele vejen herover til West Texas for at deltage i denne event. Magasinet vil udkomme i hele Texas og hvis jeg skulle være så heldig at komme med i artiklen vil jeg gøre alt for at få fat i et eksemplar og få det lagt op her på bloggen.
Men det var Ultimate Fandango dag 1 og i morgen venter endnu en dag og jeg kan mærke det bliver fantastisk 🙂
Inge Lisberg
Så er det nu det sker. Det lyder interessant med de mange spændende mennesker, som har været med til optagelserne af filmen.
Lisberg
Ja Mark Illsley bragte en masse nye og spændende historier på bordet.