Sidste dag i Chicago

posted in: Uncategorized | 0

I dag var så sidste dag i byen og hvad kunne være bedre end at starte den med en tur op til toppen af John Hancock Center for at få et sidste view ud over byen og søen. I forhold til Willis Tower var her ingen mennesker, så jeg havde næsten hele 95. etage for mig selv og kunne rigtig nyde udsigten.

Efter min tur til toppen hoppede jeg ned i undergrunden for at tage den røde linje ned til Museum of Scence and Industry der ligger ca. 12 km. syd for midtbyen. Museet havde mange spændende ting, men blandt de mest interessant var en tysk ubåd fra 2. verdenskrig som amerikanerne fik fingrene i ud for Afrikas kyst, i juni 1944.
Efter 4 timer på museet stod jeg atter udenfor, og da jeg kunne mærke jeg havde gode ben besluttede jeg mig for at gå tilbage til byen og mit hotel. Det blev til en 14 kilometer gåtur i en smuk park der løber langs kysten, så det var en skøn tur tilbage, som tog mig ca. 2,5 time.

I morgen pakker jeg så rygsækken og tager toget ud til O’Hara lufthavn for at hente min nye bedste ven…min bil, der skal bringe mig videre ud på eventyr her i det amerikanske.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published.