Uret på kirketårnet stod på 4.57 da vi atter sad i båden og roede ud forbi Bohus Fästningen i det smukkeste morgenlys. I takt med at byen roligt vågnede op til sådan en stille lørdag morgen, roede vi de sidste 22 kilometer ind til Göteborg. Undervejs mødte vi blandt andet 3 ræve som luskede rundt i de tidlige morgentimer og undrende stoppede op for at se hvad vi var for nogle.
Oplevelsen var stor og stemningen høj da Göteborg rejste sig foran os og vi nu med egne øjne kunne se målstregen…som i sin fysiske form blot var et fiskeeksport lager. Jeg havde på min vej med færgen en uge tidligere spottet et godt sted at tage båden op og det bedste sted vidste sig altså at være i vandkanten tæt ved FiskKompaniet. Klokken 07.20 krydsede vi endelig målstregen og der stod kilometer tælleren på 295 km. siden vi forlod Karlsborg 7 dage tidligere, hvilket med let hovedregning giver en gennemsnitlig dags distance på 42 kilometer.

Vi gik i gang med at få båden pakket ud, fik den op på land og op på vores medbragte små slæder (til at køre den rundt på land) og alt imens vi der stod og baksede med det stak en medarbejder fra lageret hovedet ud af vinduet for at høre hvad vi var for nogle. Da han kunne mærke at her var tale om en spændende historie spurgte han om vi ville have en kop kaffe, for så kunne han jo få hele vores historie sammen med en god kop morgenkaffe. Så der var
desværre ikke tale om champagne til os nu hvor vi var kommet i mål men mere en god kop morgenkaffe i selskab med vores svenske kammerat der var noget imponeret over vores bedrift.

Vi sagde tak for kaffe og trillede forsigtigt vores båd ud i den stille morgentrafik, vi var heldigvis i forholdsvis kort afstand til færgen men var dog nød til at krydse et par trafikerede veje, sikkert til stor morskab for de bilister der var nød til at holde tilbage for en træbåd trukket af 3 morgenfriske drenge.

Båden kom ombord på færgen og lidt i 10 stod den sikkert på vogndækket surret forsvarligt fast så den ikke ville tage skade af turen over Kattegat. Vores plan ved ankomst til Frederikshavn var som udgangspunk at sætte båden i vandet og ro den om til Frederikshavn Roklub hvor vi havde en aftale om at måtte stille båden, så vi kunne afhente den senere. Men ved ankomst kunne vi se at vinden ikke var i vores favør, så vi måtte i stedet trillede båden tværs igennem byen og hele vejen om til roklubben, en tur på ca. 4 kilometer. Vi var alle 3 godt smadret da vi nået roklubben og ved nærmere eftersyn af vores små hjul-slæder så var de bestemt også ved at give op, jeg er sikker på at de ikke kunne have klaret 500 meter mere. Men til vores held holdte de til turen og vi kunne som det sidste få båden placeret forsvarligt og få den pakket sammen. Tilbage var der nu kun at få vores grej på nakken og så ellers vende snuden hjemad.

I dag sov vi længe, vi tillod os at sove til klokken 05, men der var også et par af os som havde gang i noget natteroderi. Det vil sige at alt i mens vi trygt lå i vores poser hørte vi pludselig lyden af et kæmpe skib kom sejlende tæt forbi. Vi havde jo valgt ikke at tage vores båd op for natten i den tro at vi var dagens sidste hold der blev sluset igennem Trollhättan og det var vi sikkert også hvis ikke man medregnede den kommercielle skibstrafik der åbenbart sejler natten igennem. Så klokken 23.45 sprang to af os ud af teltet kun iført boksershorts og skyndte os ned til båden for at hjælpe den med at imødegå det store skibs hækbølger. Heldigvis for os tog båden ikke skade og for os selv var det heldigvis det eneste skib der kom forbi den nat.

I takt med at morgendisen lettede roede vi ned af kanalen i det smukkeste vejr og med omgivelser der passede perfekt til vejret. Dagens eneste samt også turens sidste sluse nåede vi omkring klokken 08.45 men selvom der kun var 15 minutter til at slusen åbnede blev ventetiden dog noget længere da et større skib var på vej og vi måtte vente på at den kom igennem før vi kunne sluses ned. Men det gav så også rig mulighed for at se hvilken størrelse skibe disse sluser kan håndtere.
Frokosten blev indtaget i vandkanten nær Lödöse og efter en times pause indtog vi igen kanalen, denne gang med planer om at sprinte de sidste ca. 45 kilometer ned til Göteborg for at kunne nå færgen mod Frederikshavn kl.20.00. Kampen mod tiden gik fint de første 20 kilometer men med “kun” 25 km tilbage røg vi ind i noget modvind og jeg måtte sande at jeg ikke havde mere at give af og vi måtte lægge nye planer. Til vores held var vores 3 klubkammerater (dem der roede båden op til Stockholm) blevet venner med roklubben i Kungälv, tæt på Bohus Fästning og her havde vi en løs aftale om at måtte overnatte.
Efter en kort telefonsamtale havde vi fået tag over hovedet for natten og velkomsten i Kungälvs Roddklubb var uovertruffen og lige hvad vi havde brug for efter endnu en hård dag i båden. Med endnu en nat i det svenske var der lige pludselig tid til at få tørret vores telte, få et ordentligt bad, klargjort båden til turen over Kattegat samt fejre at målstregen var indenfor rækkevidde, med blot 22 km. tilbage ned til færgen.

Dagen startede igen før fanden fik sko på for at nyde godt af de tidligere morgentimers stille vejr og ikke mindst flade vand. Igen sagde klokken 03 da vi pakkede soveposerne sammen og samtidig med at solen tittede op over horisonten fik vi vores morgenmad, fik pakket teltene sammen og pakket båden.

Kl.05 lagde vi fra land og satte kurs mod Vänersborg som ligger i den sydlige ende af søen og var for os slutningen på vores bekendtskab med Vänern, for herfra vil det være kanal sejlads resten af vejen ned til Göteborg, kun afbrudt af nogle enkelte små sluser…eller små er de nu altså ikke, specielt ikke det legendariske Trollhättan sluse system. Men før vi kom til dem skulle vi igennem en dag der bød på alt slags sommervejr, først høj sol, så regn med tilhørende tordenbyger, så hagl på størrelser med ærte og kort før vi ankom Vänersborg blæste det voldsomt op. Men kl.14 smuttede vi ind igennem indsejlingen til Vänersborg og kom i læ for de faretruende tordenbyger. Her fik vi en god frokost og fik provianteret til endnu en nat i det fri.

Efter en time i Vänersborg kastede vi fortøjningerne igen og vendte snuden mod dagens første sluse, Brinkebergskulles slusen som også var første gang de virkelig store sluser skulle indtages. Sluserne herfra og ned til Göteborg er omkring 100 meter lange og bygget til at kunne håndtere nogle noget større skibe end blot vores lille træbåd. Så når portene åbner sig og du ror ind i dette monstrum er det forbundet med en del respekt overfor de kræfter der er i spil her og oplevelsen bliver ikke mindre når der udover vores lille båd kun ligger én anden lille motorbåd i bassinet.

Sluserne ved Trollhättan nåede vi kort før lukketid og vi blev, med blot én anden lille motorbåd, sidste hold der blev sluset de omtrent 32 meter ned via de fire slusekamre der er ved Trollhättan…imponerende og jeg måtte da også lige ringe hjem til min far og fortælle ham hvor jeg sad lige nu.

Vi lagde Trollhättan bag os og fortsatte ned af kanalen, men klokken var mange og kilometertælleren havde passeret de 80 km. så det var på tide at finde et sted at slå lejer. Stedet blev blot få hundrede meter fra indsejlingen til Trollhättan og mens aftensmaden bestående af det lækreste dåse ravioli simrede i gryden tog jeg telefonen og ringede hjem for at lykønske min kære niece, der i dag fylder 18 år (tillykke Alberte).

Kl.03 vækkede vores telefoner og ca. kl.04.30 var båden pakket og vi var klar til at indtage Vänern. Vinden havde lagt sig fuldstændig men i sommer tusmørket kunne vi ane sorte skyer i horisonten, heldigvis var de ikke i retning af hvor vi skulle…men synet af dem påvirkede os nu alligevel og vejrudsigten havde også fortal os at dagen ville byde på byger og endnu værre, tiltagende vind og er der et sted man ikke skal være i frisk vind, så er det ude på nordens største sø.

Men vi kom afsted i roligt vejr, nåede Torsöbron der forbinder øen Torsö med fastlandet (nord for Mariestad) omkring kl.7 og drejede så mod vest for at fortsætte ud i det noget mere ubeskyttede farevand og det var så her vi på egen krop fik lov at mærke de kræfter som Vänern kan diske op med.
Vinden havde tiltaget i løbet af formiddagen og blæste nu med 6m/s fra vest, så der skulle tages nogle seriøse rotag for at komme fremad og styrmanden skulle virkelig koncentrere sig for at placere båden rigtigt i forhold til de efterhånden store bølger. Lettere blev det bestemt ikke da vi drejede sydover for at komme ned mod Lidköping og vi nu fik vind og bølger ind fra styrbord side. De to roer var konstant koncentreret alt imens båden blev kastet rundt i bølgerne og styrmanden måtte samtidig med at styre i bølgerne også sørge for at lænse båden for det vand der var kommet ind fra både oven og neden.

Vores redning blev den lille by Hällekis som vi efter nogle meget hårde timer nåede ved frokosttid…nå ja vi skulle lige have et skarpt sving mod styrbord ved indsejlingen da undertegnet opdagede et skær ca. 5 meter foran os. Men vi kom i land og der var nu mulighed for at tanke depoterne op samt nyde at solen nu havde fortrængt de sorte skyer. Men vi vidste alle 3 at den hårde realitet lå og ventede på os derude når vi på et tidspunkt igen skulle ud af havnen og ud i bølgerne igen. Men til vores store overraskelse så blev vi velsignet af Vänern med det lækreste vindstille vejr og flade vand, sjældent har jeg i mit liv været så taknemmelig over et vejrskifte. Resten af dagens tur blev gennemført i høj sol og fladt vand og efter 14 timer på farten og med ca. 72 kilometer i benene, fandt vi en fin lille ø halvvejs igennem halvøen Kållandsö hvor vi slog lejer for natten.

Håbet for dagen var at nappe de sidste sluser i Göta kanalen og fortsætte videre ud i Vänern der med sin massive størrelse på 5.650 km² er Sverigs største sø, for at finde en passende overnatning et sted på et skær. Men moder natur ville det åbenbart anderledes, for selvom der var høj sol og blå himmel så blæste der en frisk vind fra vest med vindstød på over 12m/s. Så da vi efter 7 kilometer nåede Sjötorp, der i vores tilfælde var porten ud til Vänern, måtte vi konstatere at Vänern var off-limit for os i dag, vinden var alt for kraftig og stod lige ind imod kysten.

Men vejret var godt og Sjötorp var et turist-mekka af den anden verden, så der var der masser af restauranter og butikker at kikke på. Så vi legede turister for en stund og satsede på at vinden ville løje af i løbet af eftermiddagen, så vi kunne komme ud på den store sø.
Efter en god platte med fisk gik vi endnu engang ned til søen for at tage bestik af vejrsituationen som til alt held havde ændret sig så meget at vi godt turde stikke næsen ud i søen, hurtigt dreje om et hjørne og komme i læ af en halvø. Vi gjorde tanken til handling og efter én times roning uden de store problemer var vi over ved halvøen hvor vi fandt den dejligste lille naturhavn. Stedet var faktisk så idyllisk at vi valgte at slå lejer for natten her, ikke mindst fordi vinden stadig ikke var gunstig.
Planen for i morgen…eller skal vi sige i nat er at stå op kl.03 for at komme på søen mens der er stille vind og roligt vand og så ellers håbe at vi kan komme til halvøen Kållandsö som er halvvejs på vores tur ned igennem “monsteret” Vänern.

Igen blev klokken omkring 9 før vi tog dagens første rotag. Sluserne i Göta kanal systemet åbner kl.9 og med udsigt til omkring 16 sluser i løbet af dagen, tænkte vi at det var med at komme tidligt afsted. Men dagen skulle vise sig at være fyldt med forhindringer der i sidste ende førte til at dagens distance kun blev på sølle 19 kilometer.

Første forhindring ramte vi i Toreboda, hvor vi skulle vente på en jernbanebro som skulle åbne så vi kunne komme videre. Men selvom uret ved broen fortalte os at der var 15 minutter til at den ville gå op, vil jeg tro vi fik lov at vente i 45 minutter. Anden forhindring på vores videre færd fik vi ved dagens første sluse i Hajstorp, små 11 kilometer nede ad åen. Her kostede en lille misforståelse, imellem os og den søde sluse-prinsesse der styrede slusen, os 90 minutter. Men intet er så skidt at det ikke er godt for noget, for så var der tid til at se nærmere på det lille lokale museum med tilhørende salg af håndflids produkter + at der var tid til en sluse-is som vi spiste alt imens vores faretøj blev inspiceret af flere af de lokale, ja selv de bevingede af slagsen kunne ikke dy sig for at se nærmere på den flotte båd.

Videre gik det, efterhånden noget forsinket og efter blot 10 sluser og som skrevet før blot 19 kilometer var dagen ved at gå på hæld og vi måtte stoppe for natten i byen Lyrestad, hvor der var en skøn gæstehavn samt ikke mindst et spændende pizzaria som vi jo selvfølgelig måtte frekventere.

Omkring kl.09.00 lagde vi fra land ved Karlsborg og satte kurs mod dagens første sluse, godt 7 km foran os. Slusen var Forsvik og er sidste opadgående sluse i Göta kanalen (hvis du sejler øst/vest), hvilket vil sige at når vi var på den anden side af denne ville vi befinde os på det højeste punkt af hele systemet og fra der af vil sluserne kun være for nedadgående for os hele vejen ned til sidste sluse i systemet i Lilla Edet.
Men vi havde knap taget første rotag før de første dråber begyndte at falde og der skulle vise sig at være en hel del flere dråber på vej i løbet af formiddagen, ja faktisk bød dagens første 28 kilometer på regn og en hel del vind fra sydøst. Så det var 3 godt gennemvåde gutter der nåede Moholm slusen ved Tåtorps og kunne smutte ind i læ i kanalen og ro de sidste noget kolde kilometer op til gæstehavnen lidt syd for Töreboda, som vi havde udset os som potentiel lejr for natten.

Der gik ikke mange minutter fra vi havde fået båden på land, havde slået teltene op og pakket ud før vi alle 3 kikkede med kærlige øjne på havnens lille hyggelige Bastu hytte (lille sauna). Da vi alle var noget matte ovenpå dagens 38 kilometer, hvoraf de 28 var i kraftig regn var der ikke nogen diskussion, den sauna skulle vi ind og sidde i…og ca. 1 time senere sad vi alle 3 godt pakket i den lille hytte og nød godt af varmen fra den åbne brændeovn. Efter en time i hytten kombineret med to afkølende døb i Göta kanalen var vi som født på ny og klar på en god omgang gryderet med ris og så ellers en god nats søvn.

Alt var timet og tilrettelagt som var planen udtænkt af selveste Egon Olsen. Turen skulle have taget sit udgangspunkt i Seattle i staten Washington i det nordvestlige USA og have gået rundt i de omkringliggende stater med besøg i blandt andet Glacier National Park, Yellowstone, Salt Lake City, Crater Lake i staten Oregon og Portland for at besøge min kammerat Charlie.
Men få dage før flybilletterne skulle købes tilbage i marts tonede vores statsminister frem på skærmen og lukkede alt ned på grund af den verdensomspændende coronavirus og som skulle vise sig at “trække ud”, så jeg måtte se min tur til Seattle forsvinde i takt med at verden lukkede ned.

Så hvad skulle sommerferien så gå med…et godt bud kom ind fra højre (faktisk også grundet Covid19) i form af en rotur ned igennem Sverige fra byen Karlsborg og ned til Göteborg via blandt andet Göta kanalen og Sveriges største sø Vänern. 3 gutter fra Aarhus Studenter Roklub havde siden den 5. juni roet båden op til Stockholm og det var nu vores opgave at ro den retur til Danmark. Dog havde Martin og jeg valgt at dele turen op imellem os, således at Martin tog den første del af turen, fra Stockholm til Karlsborg og jeg nappede så turen fra Karlsborg til Göteborg.

Så det var derfor at jeg i dag, en lettere regnkold sommerdag, satte min GPS til Karlsborg for at køre op og mødes med båden Genefke og dens besætning Karsten, Jesper og Martin. Sverige var regnfuld hele vejen op til Karlsborg som jeg ramte omkring kl.16.30 stort set samtidig med at båden lagde til og 3 lettere regnvåde gutter gik i land.
Vi fik båden på land, slået telte op, fik lavet noget aftensmad og samtidig med at den blev spist fik jeg alle røverhistorierne fra deres tur den forgangene uge. I morgen overlader Martin så sin plads i båden til mig og turen går videre ned igennem Sverige, mod Göteborg.