Det var så 33 ualmindelige gode dage i det amerikanske og en tur som bød på masser af fantastiske oplevelser og imødekommende mennesker. Turen startede med 5 dage i Chicago som bestemt kan anbefales hvis man har brug for lidt alternativt til den populære byferie i New York. Og finder du dig selv i Chicago en dag, skal du ikke snyde dig selv for et besøg på The Art Institute of Chicago som jeg var vild med og efter min mening var det bedste museum i byen.

Efter 5 spændende dage i USA’s 3. største by som også inkluderede to dyk i den nærliggende Lake Michigan, så satte jeg mig til rette i en Kia Optima og drog ud på en Road-Trip rundt i store dele af midtvesten. Køreturen bragte mig til Texas i syd og Wyoming i vest og Minnesota i nord og endte med at runde de 5.000 miles (ca. 8.000 kilometer) da jeg 26 dage senere var tilbage i Chicago. Det var 26 dage fyldt med gode oplevelser, godt vejr, gode mennesker, gode burgere, og en god mængde Dr. Pepper.

Med 8.000 kilometer tilbagelagt i en Kia Optima der trillede omkring 14,3 km. pr. liter. så endte mit forbrug på ca. 562 liter benzin. Med priser på brændstof der stadig er billig set i forhold til danske priser (prisen på én gallon ligger lige nu på ca. $3 hvilket svare til 5,47kr. pr. liter) så endte udgifterne til benzin på sølle 3.074kr.

Jeg fik besøgt 11 stater på denne tur hvoraf 7 af dem var nye, hvilket bringer mig op på at have besøgt 32 af de 50 stater der udgør Amerikas Forenede Stater.

Lidt facts om selve turen:
Den samlede pris for hele svineriet blev på ca. 44.500 kr. (dollar kurs 6,75) men her skal det siges, at jeg som udgangspunkt valgte at opleve noget frem for at spare en mønt. Så det blev til en stor sum penge for 33 dage, men jeg føler i den grad at jeg har fået “valuta for pengene” i form af ualmindelige fede oplevelser.

Hvis vi splitter hovedudgifterne lidt ud, så ser regnestykke således ud:
– Fly med AirBerlin ca.6.500 kr.
– Billeje (Midsize) i 26 dage ca.7.500 kr.
– Hoteller ca.14.500 kr.
– Lommepenge ca.16.000 kr.

Her 10 dage efter igen at have fået dansk grund under fødderne kan jeg se tilbage på en Road-Trip der blandt andet gav mig en flot udsigt ud over Chicago fra toppen af Willis Tower, dykning i Lake Michigan, en tur op i The Gateway Arch i St. Louis, en fantastisk weekend med andre Fandango fans, hvidt sand mellem tæerne i White Sands, tynd luft i Rocky Mountains, udsigt til Mount Rushmore, en hike til Harney Peak, en tur igennem Badlands N.P., en tur i en flyvemaskine fra 1929 samt meget meget mere af små eller store oplevelser. Men med 18 stater som jeg endnu ikke har besøgt, er jeg ikke færdig med USA og jeg kan mærke at der igen snart står USA på flybilletten.

Thank you and God bless America

Så synger min USA2015 Road-Trip, nu i The Midt West, i den grad på sidste vers. Jeg har nu tjekket ind på mit sidste hotel her i bydelen Rosemont i Chicago og fra mit hotel vindue kan jeg se hvordan flyene konstant letter fra O’Hare lufthavnen. I morgen er det så min tur til at hoppe ombord i et af dem og for alvor sætte punktum for denne tur, med en 9 timer lang flyvning til Berlin efterfulgt af en lille tur på 60 min. til København, hvor jeg er så heldig at have et par forældre stående for at byde mig velkommen hjem og ikke mindst bringe mig det sidste stykke hjem til smilets by, Aarhus…kan man være mere heldig 🙂

Efter at have tjekket ud fra mit hotel i dag kørte jeg ind til Chicago Fashion Outlet for at se om de havde noget jeg skulle have med hjem…det må jeg sige de havde, desværre ville de også have en forfærdelig masse penge for det, set i forhold til at det var et Outlet. Så jeg købte mig en pakke tyggegummi og gik op på øverste etage af parkeringshuset hvor der til den ene side var en fantastisk udsigt ind over O’Hare lufthavn og til den anden side Chicago’s skyline. Så her stod jeg en stund, kikkede på flyene der kom ind til landing som perler på en snor, reflekterede lidt over hvad jeg har oplevet den sidste måneds tid og sagde farvel til Chicago.

I morgen kl.15.25 lokal tid går turen så hjemad, hjem til dansk mad, det danske “sommer” vejr og min egen seng…det skal sgu nok blive godt.

WordPress Grid Gallery

Et besøg i Milwaukee er ikke fuldendt uden et besøg på Harley-Davidson museet som man finder midt i byen, ja det var faktisk hele grunden til at jeg i dag tog et stop her. Milwaukee anses som Harley’ens fødeby da det var her de to barndomsvenner William S. Harley og Arthur Davidson tilbage i starten af 1900 tallet fik idéen til at bygge en motordrevet cykel.
Den første Harley trillede ud af deres lille skur på 5×3 meter omkring 1903 og siden da må man jo sige at det er gået fremad for det lille firma, med undtagelse af en periode i 1980’erne.

Museet kostede $20 og tog en igennem hele virksomhedens interessante historie med selvfølgelig en masse udstillede motorcykler.

Efter 2,5 time på museet havde jeg været det meste igennem og jeg var klar på at tage den sidste strækning på min rundtur her i USA for igen at vende tilbage til udgangspunktet. Efter kort tid på vejen begyndte det er stå Chicago på vejskiltene hvilket var en reminder for mig om at det snart ville være slut, en lille time senere krydsede jeg statsgrænsen til illinois og efter i alt 3 timers kørsel (inkl. kø kørsel) var jeg atter tilbage i Chicago.

WordPress Grid Gallery

Fair nok der var lige én ting som jeg ikke fik skrevet i gårsdagens indlæg og det var at jeg i går bookede en tur i en Travel Air E-4000 flyvemaskine fra 1929. Desværre var der for meget vind i går, så der var ingen fly der kom på vingerne. Men i dag havde vinden heldigvis lagt sig og da jeg ikke havde de helt store planer, andet end at køre her til Milwaukee hvor jeg sidder nu, så lettede jeg her til formiddag i en 86 år gammel Travel Air E-4000 fra Kansas, for at få en rundflyvning i ca. 15 min.

Min pilot var ikke af den kedelige slags, så da vi var kommet ud over markerne her i Wisconsin, viste han mig hvad dette gamle fly var i stand til, og her må jeg sige at det trods sin høje alder stadig kunne leverer noget af en fed rutsjebane tur.

Efter min rundflyvning tog jeg en lille tur rundt i museet igen og faldt i snak med Jim der arbejdede som frivillig på stedet. Da han kunne mærke at jeg havde interesse i flyvning tilbød han mig en guidet tur, som jeg selvfølgelig gladeligt tog i mod. Jim var fyldt med interessante historier omkring de mange udstillede fly og genstande og efter en time havde vi været det meste igennem. Så jeg tastede Milwaukee ind i min GPS, satte noget godt musik på anlægget og….ja du gættede rigtig, åbnede en kold Dr.Pepper og svingede ud på U.S. Highway 41 for at køre de 142 km ned til Harley-Davidson’s hjemby Milwaukee, eller som min kære farfar kaldte den, Millivovka.

WordPress Grid Gallery

For dem der har kendskab til flyvning vil måske vide at EAA (Experimental Aircraft Association) har hovedsæde her i Oshkosh og i samme bygning som deres kontor har de et museum der hylder eksperimentel luftfart med en udstilling af de mange forskellige eksperimentelle flyvemaskiner der er blevet lavet siden det første fik luft under vingerne 17. December 1903, her mener jeg selvfølgelig the Wright brothers fly “Wright Flyer”.

Museet havde faktisk en kopi af The Wright Flyer stående men da jeg ved at den originale står på National Air and Space Museum i Washington D.C…så den da jeg besøgte museet tilbage i 2009, så gik jeg ud fra at denne måtte være en kopi.

Men der var mange andre spændende maskiner at kikke på, jeg var blandt andet imponeret af flyet Voyager som var det første fly der fløj rundt om jorden uden at lande/tanke. Jeg kunne godt huske mediernes omtale af begivenheden tilbage i 1986, så det var spændende at se flyet, eller resterne af det (det var kun selve kroppen af flyet de havde stående).

Så jeg var godt underholdt det meste af dagen, en dårlig joke kunne være at sige at “tiden bare fløj afsted”… Men jeg brugte nu det meste af dagen der og fik også set deres afdeling af fly som stadig kommer på vingerne. Disse fly står i deres Pioneer Airport hangarer som er opført i rigtig 1920’erne stil og har deres egen græs landingsbane ude foran hvor der også lige stod en smuk C-47 Skytrain.

WordPress Grid Gallery

I dag omkring kl.11 krydsede jeg Mississippi floden for anden gang på denne tur og med det kunne jeg byde staten Wisconsin velkommen på min liste. Desværre var der vejarbejde på broen hvor jeg krydsede, så der var ikke mulighed for at stoppe for at fotograferer men på den anden side så bød vejret bestemt heller ikke til at fotografere…det væltede ned og havde gjort det hele morgenen. Jeg tog det som at staten Minnesota var ked af at sige farvel til mig, for da jeg var kommet en 10-15 kilometer ind i Wisconsin klarede det op.

Men Wisconsin blev stat nr. 32 på min liste og med en størrelse 4 gange større end Danmark og stort set samme befolkningstal så har befolkningen her rigeligt med plads…hvilket jeg bestemt også bemærkede på min tur i dag. Turen fra Rochester til Oshkosh blev gennemført på ca. 6 timer, men jeg valgte også at tage det stille og roligt samt at tage et smut forbi Necedah fugleresevat som jeg tilfældigvis kørte forbi.

Ellers bød dagen ikke på ret meget andet end kørsel her til byen med det specielle navn Oshkosh ved søen Winnebago.

WordPress Grid Gallery

Efter en del dage med store oplevelser bød dagen i dag ikke på meget andet end kørsel på tværs af staten Minnesota. Til gengæld fik jeg fornøjelsen af at kunne skrive 2 nye stater på min liste, fair nok den ene var et meget kort visit på blot én time og stort set blot en afstikker fra min rute for at få staten på min liste. Men Minnesota blev nr. 30 og Iowa nr. 31.

Dagen startede dog i Sioux Falls, South Dakota med et besøg på det lokale posthus for at sende et par postkort hjem til Danmark. Herefter kørte jeg over i den lokale park, Falls Park som har været en stor del af byens historie siden den blev grundlagt tilbage i 1856. I parken finder man resterne af en vandturbine helt tilbage fra 1881 der leverede energi til stedets mølle. Parken var bestemt et besøg værd og jeg brugte et par timer der inden jeg trillede ud på I90 for at køre på tværs af Minnesota med en enkelt afstikker ned af I35 for at få staten Iowa på min liste.

Den primære udsigt under min kørsel i dag var endeløse marker med majs, så det var godt at jeg havde medbragt noget godt musik som kunne afhjælpe den noget ensformige udsigt og med rigeligt Dr.Pepper på køl, fløj Minnesota bare forbi.

Jeg nåede dog ikke ud af staten inden jeg kunne mærke at jeg ikke skulle køre mere, så dagens endestation blev byen Rochester i  Minnesota.

WordPress Grid Gallery

Med tre overnatninger i Rapid City var det på tiden at komme videre. Men inden jeg kunne forlade byen havde jeg spottet det lokale fly museum “South Dakota Air and Space Museum” der ligger lige ved siden af Ellsworth Air Force Base. Museet var gratis, så det skulle selvfølgelig besøges. Men ligesom fly museet jeg besøgte i Tulsa den 11. juli så var dette heller ikke det helt store, men de havde dog et par interessante fly, blandt andet et B-1 Lancer som jeg aldrig har set før.

Efter én time havde jeg set hvad de havde og jeg rullede ud på Interstate 90 med kurs mod Sioux Falls, hvor jeg sidder nu. Efter kun en lille times kørsel tog jeg en afstikker ned til Badlands National Park som jeg fik omkring 3 timer til at gå med at køre igennem. Parken er en interessant samling kraftigt eroderede toppe hvor man tydelig kan se de forskellige jordlag. Parken er et meget populær destination for personer med interesse indenfor fossiler, da de blottede jordlag giver rig mulighed for at finde den slags.

Da jeg kørte ud af parken trak der et stort uvejr op i horisonten, heldigt for mig kunne jeg holde det bag mig med den fart jeg rullede afsted med og det indhentede mig ikke før end jeg nåede her til Sioux Falls, som ligger på kanten af statsgrænsen til staterne Minnesota og Iowa.

WordPress Grid Gallery

Efter anbefalinger fra flere, blandt andet min ven Jeff, så skulle jeg ikke forlade det nordvestlige South Dakota uden at slå et smut forbi klippeformationen Devils Tower. Klippen ligger nu ikke i staten South Dakota men der imod i nabostaten Wyoming blot 175 km. væk fra Rapid City hvor jeg overnattede. Så jeg tog endnu en tur ind i Wyoming i dag for at se denne specielle klippe.

Klippen er resterne af en lomme med magma som blev dannet under jorden for ca. 50 millioner år siden. Med tiden er den størknet og jorden omkring den eroderet væk, så der nu står en klippe tilbage, der rejser sig 386 meter over prærien.
Devils Tower er en populær destination ikke mindst for de ca. 5000 klatrer der hvert år ønsker at tage udfordringen op og klatre til toppen. Klippen er også et helligt sted for flere indianerstammer og flere steder rundt om klippen kan man se offergaver fra indianerne.

Jeg tog den korte gåtur rundt om klippen, en lille tur på 2 kilometer, på en asfalteret sti….hey vi er jo i USA. Efter gåturen kørte jeg lidt væk fra området for at se klippen på afstand og tage et par gode billeder. Efter nogen tid kom der et par fra staten Oregon forbi som jeg faldt i snak med. Vi fik blandt andet vendt Amerikas tilstand samt hvordan vores danske system var. De kendte udmærket til Danmark da deres søn havde været træner for Joachim B. Olsen da han var i Oregon for at træne hans kuglestød. Så da vi sagde farvel bad de mig hilse Joachim, hvis jeg mødte ham…så det vil jeg huske og gøre.

WordPress Grid Gallery

Solen står op klokken 05.32 her i South Dakota, jeg så det selv i dag. Men hvorfor i alverden står jeg op på sådan et ukristeligt tidspunkt, det kan siges med få ord: “Black Hills National Forest”. Black Hills er et 13.000 km2 stort bjergområde tæt beklædt med træer som mest er kendt for at huse Mount Rushmore National Memorial og som får en del gæster i løbet af dagen, hvilket var grunden til at jeg valgte at være en af dagens første gæster og det må det siges at jeg var.

Hele min køretur over til Mount Rushmore via den smukke Iron Mountain Road mødte jeg stor set ingen andre og jeg følte jeg havde det hele for mig selv. Iron Mountain Road valgte jeg, da den er fyldt med udsigtspunkter, hårnålesving og tunneller igennem de runde klipper.

Efter halvanden times tid på Iron Mountain Road kom jeg til Mount Rushmore National Memorial med de 4 præsidenter (George Washington, Thomas Jefferson, Theodore Roosevelt og Abraham Lincoln) udhugget i granit. Det var kunstneren Gutzon de la Mothe Borglum, søn af danske emigranter, som tilbage i 1927 startede med at udhugge de fire personligheder, som et forsøg på at skaffe turister til området. Da der i dag årligt kommer mere en 2 mio. gæster, må det siges at dette projekt lykkedes.

Efter et par timer ved Mount Rushmore kørte jeg over til Sylvan Lake og at parkere min Kia ved foden af Harney Peak Trail for at tage turen på ca. 10 kilometer op til udsigtspunktet Harney Peak der også er South Dakota’s højeste punkt på 2.207 meter. Det tog mig ca.1,5 time at nå toppen, men anstrengelserne blev godt belønnet med en fantastisk udsigt, blandt andet over til før omtalte Mount Rushmore.

Vel tilbage ved min Kia var klokken blevet 18 og jeg kunne begynde og mærke at jeg havde været tidlig oppe. Meen der var lige én ting mere som jeg ville besøge inden jeg kørte retur til Rapid City, nemlig Crazy Horse Memorial der er Indianernes svar på Mount Rushmore. Udhugningen af Crazy Horse har stået på siden 1948 hvor kunstneren Korczak Ziolkowsi sprængte de første klipper væk. Projektet er privat eget hvilket er grunden til at det stadig er undervejs her 67 år senere.
Om det var mangel på energi efter min gåtur eller min generel manglende interesse i indianer kultur der var skyld i at jeg ca. 30 min senere igen sad i min Kia, skal jeg lade være ubesvaret. Men jeg kunne mærke at jeg bare trængte til at komme retur til Rapid City og en seng.

WordPress Grid Gallery