Efter en rigtig god nats søvn og et solidt morgen måltid tog jeg en kop kaffe I hånden og gik ned til 9/11 Memorial Museum som ligger under jorden, der hvor de to tårne engang stod.

Jeg havde ikke de store forventninger til museet men må sige at jeg blev meget positivt overrasket, hvis man kan sige det omkring denne frygtlige begivenhed. Museet var I sig selv et fantastisk bygningsværk og selve udstillingen kunne man mærke at de virkelig havde gjort sig umage for at vise respekt overfor de næsten 3000 ofre.

Efter næsten 5 timer på 9/11 Memorial Museum gik jeg ned mod Battery Park (Manhattans sydligste spids) for at sidde på en bænk og nyde solnedgangen mens jeg lige fik fordøjet dagens oplevelser. Jeg var noget berørt efter mit besøg på 9/11 Memorial Museum, specielt udstillingen omkring Flight 93 der ligesom 3 andre fly også blev kapret denne 11. september morgen og formodentlig skulle have været fløjet ind i det Hvide Hus eller Capitol bygningen, men i stedet endte på mark i Somerset County, Pennsylvania.

Flere af passagerene ombord på Flight United 93 var blevet informeret om at fly var fløjet ind i World Trade Center og nu hvor deres eget fly også var blevet kaperet kunne de godt se at deres skæbne var forsejlet. Derfor tog de sagen I egen hånd og gjorde modstand mod kaprene, der måtte opgive deres forehavende og i stedet lade flyet styrte mod jorden og på den måde slå 40 uskyldige ihjel.

Efter en meget smuk solnedgang gik jeg igennem financial district og over Brooklyn Bridge for at se Manhattans skyline by night og selvfølgelig skyde et par gode billeder. Returvejen blev gjort ad Mantattan Bridge som give en fantastisk udsigt til Brooklyn Bridge med skylinen i baggrunden.

Brooklyn Bridge by night

Inden jeg returnerede mit hotel nuppede jeg lige en god burger hos Black Burger på Canal St. og vel hjemme på 14 etage fik jeg fornøjelsen af et telefonopkald fra min gode ven Bill som jeg skal holde Thanksgiving hos om få dage.

WordPress Grid Gallery

Sorry, jeg ved godt at jeg havde lovet mig selv at New Zealand stod næst på min liste, men af flere årsager sidder jeg altså nu i en meget behagelig seng på 14 etage på Hampton Inn i Soho med udsigt til New York skyline og 14 dage I The Big Apple.

Turen herover gik nu rigtig fint, jeg fløg med British Airways på begge flyvninger og havde et tomt sæde ved siden af mig hele vejen, så jeg rigtig kunne brede mig. Det var fedt da pladsen er, som de fleste ved, meget trang. Men satte virkelig pris på den ekstra plads på flyvningen fra London til New York da min kammerat I sædet foran mig allerede I gaten valgte at vippe hans sæde tilbage. Jeg overvejede faktisk flere gange at bede ham vippe det op igen, specielt når der blev serveret mad. Men valgte ikke at gøre det da han lignede en seriemorder og sendte mig de vildeste blikke når jeg gik på toilet.

Da flyet var vel ankommet til Newark lufthavn og vi skulle gå fra borde blev der I højtaleren sagt at politiet stod I gaten og at vi alle skulle vise vores pas til dem, noget jeg aldrig har oplevet før. Men vi gik fra borde min seriemoder-kammerat og jeg, desværre kom han ikke andet end til døren før end det før omtalte politi havde kastet sig over ham og lagt ham I håndjern.

Så mens politiet trak ham væk gik jeg bagved og smilede over hele hovedet og sagde til mig selv “sådan ender det hvis man vipper sit sæde tilbage”.

Jeg selv fik en meget bedre velkomst af myndighederne med en venlig kvinde i imigrationen, fik fat I min bagage og tog toget til Penn station på Manhattan. Som altid var det en fed fornemmelse at træde op af undergrunden og pludselig være midt i New York City, midt I det hele.

De knap 3 kilometer fra Penn station og ned til mit hotel I Soho blev tilbagelagt til fods så jeg var sgu lidt træt da jeg ankom. Klokken var dog kun 17, så jeg skulle ud og se byen. Jeg valgte at gå ned og se One World Trade Center og mindesmærket for 9/11. På vejen hjem gik jeg lige forbi Ken Broome, den lokale burger bar, som receptionisten på mit hotel havde anbefalet.

Efter et godt måltid var det meningen at jeg ville skrive lidt på min blog men søvnen overmandede mig og kl. 23 måtte jeg kapitulere og vælte om i min seng. Jeg valgte dog ikke at rulle gardinet for da jeg tænkte at det første jeg da skulle se når jeg slog øjnene op skulle da være New Yorks Skyline med Impire State Building I centrum.

WordPress Grid Gallery

Selvom September traditionelt set betragtes som efterårsmåned er der altid lige en årlig tur i september som jeg skal på inden jeg kan sige farvel til sommeren og byde efteråret velkommen. Turen er en kanotur til søerne nær byen Bengtfors vest for Vänern, en tur som byder på kanosejlads, virkelig god mad, hygge omkring bålet og ikke mindst fredelig svensk natur som virkelig kan få en til at slappe af.

I år var vi endnu engang heldige med vejret. Selvom vi hver dag stod op til tæt tåge så kunne vi stort set hver dag (undtagen søndag) nyde 20 grader og høj sol, så der blev badet en del i søen igen i år.

Hvis vi lige skal vende det kulinarisk så var årets store overraskelse at vores hovmester lørdag aften bød på julefrokost. Der blev lavet flæskesteg over bål, brune og bagte kartofler, rødkål, sovs og for lige at toppe den så blev der til dessert serveret….ja du gættede det “Ris a la mande”.

En hel igennem gennemført tur som ikke manglede noget, heller ikke nogle gode motiver.

WordPress Grid Gallery

Nå men siden sidst har jeg ikke været meget ude og se mig omkring, så det er vel ok at jeg ikke har været frisk med at opdaterer bloggen. Det er faktisk kun blevet til en tur ned til Italiens største sø Gardasøen sammen med broderen og de to dejlige niecer.

Turen bød på to ophold på vej ned igennem Europa. Første stop var i smukke Heidelberg som vi fik lov at se i høj sol. Dagen efter tog vi den korte tur til byen Speyer for at se Technik Museum Speyer som er ét af i alt to museer fyldt med alskens teknik, lige fra et vaffeljern til den russiske rumfærge Buran (se billede). Vores andet stop var i skønne Tyrol nær Innsbruck hvor vi fik en “dejlig” overnatning i den friske alpeluft.

Vores endelige destination Lazise ramte vi ved middagstid den 3. juli og med 30 grader og høj sol var der ikke mange andre forslag til aktiviteter end at hoppe i søen.

De næste 7 dage blev hovedsageligt brugt på 3 ting: Afslapning, spise pizza/is og bade i den svalende Gardasø. Ja ok det blev da også til en tur til Venedig hvor vi tog en tur i gondol og Verona hvor stykket om Romeo og Julie efter sigende skulle have foregået.

Hjemturen blev gjort på ca.19 timer men vi var vidst også noget heldige med ikke at rende ind i de værste køer.

WordPress Grid Gallery

Familien og jeg valgte at trække stikket og tage til det vestjyske for at holde jul. Byen vi tog til er mest kend for at være Johnny Madsen’s fødeby og endestation for VLTJ som Danmarks ældste boy band “Tørfisk” så smukt synger om. Byen der er tale om er selvfølgelig Thyborøn og da det var ro og julefred vi gik efter skal jeg love for at vi fik vores ønske opfyldt…..der sker ikke meget i Thyborøn ved juletid.

Men vi fik i den grad trukket stikket ud og vi nød de lange gåture på stranden og vi fik da også besøgt de lokale beboer der holder til i de mange Bunkers der er i området.

WordPress Grid Gallery