A very laid back lørdag

posted in: Uncategorized | 2

I dag lørdag den 29.11 tog vi os den frihed at sove længe og tage det stille og roligt. Bill tilbød at lave en klassiker indenfor amerikansk morgenmad, pandekager med ahornsirup and a damn good cup of coffee. Så mens Bill stod i køkkenet ringede jeg hjem for at lykkeønske min kære far med hans fødselsdag (tillykke far!).

Pandekagerne smagte fantastisk og der røg nok lige én for meget ned…jeg tror sgu jeg tager på på denne tur. Efter den solide amerikanske morgenmåltid gik vi i kælderen for at se på Baseball udstyr samt billeder fra Bill gamle arbejde. Han arbejdede i mange år som politimand og senere som detective for New York City Police Department og havde mange…skal vi sige interessante historier at fortælle fra den tid 🙂

Så tiden gik og før vi havde set os om, skulle vi ud af døren for at køre Willson og Jackson (Bill’s to sønner) til matematik undervisning i nabobyen, Glen Rock. Mens de var til undervisning tog Bill og jeg en kop kaffe på den lokale Dunkin Donuts…ja ok jeg fik også en donut. Her mødte vi helt tilfældigt Bill’s søster Mary-Ellen som desværre ikke var med ved torsdagens Thanksgiving familie fest, så det var fedt lige at få lov til at hilse på hende også.

Dagens frokost blev indtaget på Suburban Diner (den lokale Diner) hvor jeg fik turens indtil videre bedste Burger. Eftermiddagen blev brugt på at køre lidt rundt i lokal området, men inden vi kørte hjem svingede vi lige ind forbi Bowling City for at tage et par runder Bowling. Det endte desværre med to nederlag til Danmark, sorry! USA var alt for gode i dag…eller det vil sige Bill’s sønner var for gode, da de hver især vandt én runde.

 

 

High Point, New Jersey

posted in: Uncategorized | 0

Black Fridag var på ingen måde sort, tværtimod så stod solen højt på en meget frostklar blå november himmel i dag. Så derfor valgte Bill og jeg at tage bilen op nordpå til der hvor New Jersey grænser op til staterne New York og Pennsylvania.

På turen derop svingede vi ind forbi byen Paterson for at se vandfaldet Paterson Great Falls og Hinchliffe Stadium som er det eneste tilbageværende stadium fra den tid hvor der var raceopdeling indenfor Baseball. Ikke nok med at de sorte skulle spille i deres egen liga de skulle også spille på deres egen stadiums, hvoraf Hinchliffe var et af dem. Alt dette ændrede sig dog da Jackie Robinson i 1947 skrev kontrakt med klubben Brooklyn Dodgers og blev den første afroamerikanske baseballspiller i Major League Baseball. I dag er alle disse stadiums fra den tid for længst revet ned, men Hinchliffe har dog fået lov til at blive stående, nok mest af alt fordi der ikke er økonomi til at rive det ned.

Hinchliffe

Vi svingede ind på I80 og fortsatte nordpå mod High Point og efter ca. én times kørsel var vi på New Jersey’s højeste punkt beliggende 550m. over havet. Herfra havde vi en fantastisk udsigt hele vejen rundt og havde det ikke været for en bidende kulde havde vi nok valgt at nyde udsigten lidt mere. Men koldt var det og vores varme bil blev dog til sidst mere tiltalende. Men jeg fik da taget et par gode billeder inden mine fingere var gennem frosne.

Alt imens solen gik ned rullede vi hjemad hvor den lækreste varme suppe stod og ventede på os da vi kom ind af døren.

 

Happy Thanksgiving!

posted in: Uncategorized | 0

I dag er det fredag, eller som amerikanerne kalder det “Black Friday”. Black Friday er årets største indkøbsdag hvor mange vælger at kaste sig over butikkernes mange gode tilbud hvor der er besparelser på helt op til 50%. De fleste vælger dog at nyde en stille dag hjemme, ovenpå gårsdagens “Thanksgiving feast” hvor der i den grad blev set skævt til én hvis man ikke tog 2 gange og på ingen måde kunne slippe uden om det overdådige kagebord…her må jeg lige tilstå at kagen Cannoli er en yderst velsmagende lille kage som i den grad kan anbefales.

Så her sidder jeg så nu, godt rund efter gårsdagens familie-festmåltid og glæder mig over at blive inviteret indenfor af hele familien Burke og deltage i deres Thanksgiving fest. Det var en utrolig stor oplevelse.

Dog startede dagen i går et helt andet sted nemlig på West 73rd. st. lige overfor Central Park. Her fandt Bill og jeg nemlig et godt spot hvor vi kunne opleve den største og ældste parade i New York, Marcys Thanksgiving Parade (startede i 1924), en kæmpe parade med marching bands, optrædende, kendte, floats og sidst men ikke mindst kæmpe balloner som bliver trukket ned igennem gaden af frivillige, hele vejen ned til Marcys, et kæmpe indkøbscenter.

Da det meste af paraden var gået forbi os og kulden havde overmandede os (det var så koldt at jeg simpelthen var nød til at købe en varm hat) tog vi undergrunden op til 116 th. st. hvor vi havde smidt bilen. Inden vi kørte op på Washington Bridge for at kommer over til New Jersey og hjem gik vi lige ind forbi Columbia University hvor Bill har studeret og var også lige et smut forbi deres lokale kirke The Riverside Church hvor vi satte os et kort øjeblik og nød stilheden og måske sendte en tanke til de ca. 46 milioner kalkuner der i dag havde måtte lade livet og nu stod i ovnene rundt om i hele USA.

Efter et kort stop hjemme hos Bill, tog vi alle op til byen Tappan der ligger i staten New York lige over grænsen. Her bor Bills kusine Jennifer med hendes mand Neal og de havde inviteret til Thanksgiving. Her fik jeg så lov til at møde hele familien og fik lov til at prøve min første amerikanske Thanksgiving.

Paramus, New Jersey

posted in: Uncategorized | 0

Ok der blev ikke taget mange billeder i dag. Grunden var først og fremmest at vejret ikke ligefrem indbød til at tage billeder….det pissede ned, indtil kl 12 hvor det slog om i sne eller nok mere slud.

Så det hele har mest af alt været noget trist og gråt i dag, dog ikke for mig. I dag var stor rejsedag for mig da jeg skulle forlade Manhattan og op til bydelen Paramus som ligger i staten New Jersey ca. én times kørsel nordvest fra mit hotel på Manhattan. Hvorfor lige Paramus er fordi at der bor min rigtig gode ven Bill sammen med hans kone Sam og deres to børn Wilson og Jackson og de har inviteret mig hjem til dem for at holde Thanksgiving hos dem.

Bill var så venlig og komme og hente mig på mit hotel, så kl.11 traskede der en for mig bekendt person ind i lobbyen på hotellet, en person jeg ikke havde set i næsten fire år, så jeg må sige at gensynsglæden var meget stor.

Efter at have hilst på Sam, Wilson og Jackson samt efter en rundvisning i deres forholdsvis store hjem hvis man tænker dansk standart, kørte vi alle 5 over til den lokale Legal Seafood’s restaurant for at spise.

Da vi returnerede satte Bill og jeg mig ned i deres sofa med en Shiner Bock og så den film der er hele grunden til at jeg befinder mig her i Paramus, New Jersey.

 

I morgen står den så på Macy’s Thanksgiving Parade på 5 th. Ave på Manhattan og så ellers “The Great Feast” med kalkunen i centrum sammen med familien Burke…jeg kan sgu mærke at der er endnu en god dag på vej 🙂

 

Walkabout

posted in: Uncategorized | 0

Hvad laver man sådan en dejlig tirsdag i New York…man tager da til New Jersey.

I dag gik jeg ned til World Financial Center for at tage en af NY Waterway færger over til bydelen Hoboken i New Jersey. Prisen for den lille 10 minutter overfart var $ 6 og grunden til at jeg ville til Hoboken var for at kunne fortælle mine to dejlige niecer at jeg har besøgt Carlo’s Bake Shop. Det lille lokale bageri som laver flotte og velsmagende kager er blevet kendt på grund af den TV serie der er blevet lavet omkring det og som mine niecer og jeg har set flere afsnit af. Så selvfølgelig skulle jeg da ind og have en kage hos Carlo’s Bake Shop.

Carlos Bakery
Hvis ikke alle de flotte kager i bageriet var action nok, så sørgede politiet og brandvæsnet da for at bidrage lidt til det. Under stor postyr fik de lukket vejen af mens jeg stod i bageriet, det var vidst nok noget med en brand lidt længere op af gaden. Men da jeg gik forbi få minutter efter stod de fleste politifolk og brandmænd blot og kikkede på hinanden med ansigtsudtryk der mest af alt sagde “hvor pokker blev den brand lige af”.

Policeman

Tog færgen tilbage til Manhattan og besluttede mig for at gå op og besøge American Museum of Natural History (intet besøg i New York er fuldendt uden et besøg på dette museum) og da det ligger lige op til New Yorks største park Central Park var det jo oplagt at gå igennem den på vejen.

3 timer senere gik jeg igen igennem Central Park, videre ned igennem 5th Ave. nuppede en burger på Eisenberg’s Sandwich Shop der ligger lige ved siden af Flatiron Building og er i mine øjne en af New Yorks bedste Dinere og er bestemt et besøg værd. Med en medium tilberedt burger med tilhørende thick cut french fries i hånden gik jeg de sidste 2,4 km. ned til mit hotel i Soho. Da jeg igen var på mit værelse stod kilometertælleren på 20,5 kilometer og jeg havde et par godt trætte ben men en god burger gjorde underværker skyllet ned med en kold Dr.Pepper.

New York, New York

posted in: Uncategorized | 0

Efter en rigtig god nats søvn og et solidt morgen måltid tog jeg en kop kaffe I hånden og gik ned til 9/11 Memorial Museum som ligger under jorden, der hvor de to tårne engang stod.

Jeg havde ikke de store forventninger til museet men må sige at jeg blev meget positivt overrasket, hvis man kan sige det omkring denne frygtlige begivenhed. Museet var I sig selv et fantastisk bygningsværk og selve udstillingen kunne man mærke at de virkelig havde gjort sig umage for at vise respekt overfor de næsten 3000 ofre.

Efter næsten 5 timer på 9/11 Memorial Museum gik jeg ned mod Battery Park (Manhattans sydligste spids) for at sidde på en bænk og nyde solnedgangen mens jeg lige fik fordøjet dagens oplevelser. Jeg var noget berørt efter mit besøg på 9/11 Memorial Museum, specielt udstillingen omkring Flight 93 der ligesom 3 andre fly også blev kapret denne 11. september morgen og formodentlig skulle have været fløjet ind i det Hvide Hus eller Capitol bygningen, men i stedet endte på mark i Somerset County, Pennsylvania.

Flere af passagerene ombord på Flight United 93 var blevet informeret om at fly var fløjet ind i World Trade Center og nu hvor deres eget fly også var blevet kaperet kunne de godt se at deres skæbne var forsejlet. Derfor tog de sagen I egen hånd og gjorde modstand mod kaprene, der måtte opgive deres forehavende og i stedet lade flyet styrte mod jorden og på den måde slå 40 uskyldige ihjel.

Efter en meget smuk solnedgang gik jeg igennem financial district og over Brooklyn Bridge for at se Manhattans skyline by night og selvfølgelig skyde et par gode billeder. Returvejen blev gjort ad Mantattan Bridge som give en fantastisk udsigt til Brooklyn Bridge med skylinen i baggrunden.

Brooklyn Bridge by night

Inden jeg returnerede mit hotel nuppede jeg lige en god burger hos Black Burger på Canal St. og vel hjemme på 14 etage fik jeg fornøjelsen af et telefonopkald fra min gode ven Bill som jeg skal holde Thanksgiving hos om få dage.

 

Start spreading the news…

posted in: Uncategorized | 0

Sorry, jeg ved godt at jeg havde lovet mig selv at New Zealand stod næst på min liste, men af flere årsager sidder jeg altså nu i en meget behagelig seng på 14 etage på Hampton Inn i Soho med udsigt til New York skyline og 14 dage I The Big Apple.

Turen herover gik nu rigtig fint, jeg fløg med British Airways på begge flyvninger og havde et tomt sæde ved siden af mig hele vejen, så jeg rigtig kunne brede mig. Det var fedt da pladsen er, som de fleste ved, meget trang. Men satte virkelig pris på den ekstra plads på flyvningen fra London til New York da min kammerat I sædet foran mig allerede I gaten valgte at vippe hans sæde tilbage. Jeg overvejede faktisk flere gange at bede ham vippe det op igen, specielt når der blev serveret mad. Men valgte ikke at gøre det da han lignede en seriemorder og sendte mig de vildeste blikke når jeg gik på toilet.

Da flyet var vel ankommet til Newark lufthavn og vi skulle gå fra borde blev der I højtaleren sagt at politiet stod I gaten og at vi alle skulle vise vores pas til dem, noget jeg aldrig har oplevet før. Men vi gik fra borde min seriemoder-kammerat og jeg, desværre kom han ikke andet end til døren før end det før omtalte politi havde kastet sig over ham og lagt ham I håndjern.

Så mens politiet trak ham væk gik jeg bagved og smilede over hele hovedet og sagde til mig selv “sådan ender det hvis man vipper sit sæde tilbage”.

Jeg selv fik en meget bedre velkomst af myndighederne med en venlig kvinde i imigrationen, fik fat I min bagage og tog toget til Penn station på Manhattan. Som altid var det en fed fornemmelse at træde op af undergrunden og pludselig være midt i New York City, midt I det hele.

De knap 3 kilometer fra Penn station og ned til mit hotel I Soho blev tilbagelagt til fods så jeg var sgu lidt træt da jeg ankom. Klokken var dog kun 17, så jeg skulle ud og se byen. Jeg valgte at gå ned og se One World Trade Center og mindesmærket for 9/11. På vejen hjem gik jeg lige forbi Ken Broome, den lokale burger bar, som receptionisten på mit hotel havde anbefalet.

Efter et godt måltid var det meningen at jeg ville skrive lidt på min blog men søvnen overmandede mig og kl. 23 måtte jeg kapitulere og vælte om i min seng. Jeg valgte dog ikke at rulle gardinet for da jeg tænkte at det første jeg da skulle se når jeg slog øjnene op skulle da være New Yorks Skyline med Impire State Building I centrum.