Det var så 14 rigtig gode dage i The Big Apple og omegn.

Men det endte jo med at blive en helt igennem fantastisk tur, hvilket jeg bestemt også havde håbet på. Turen bød på mange forskellige oplevelser, den mest fantastiske var helt sikkert at sidde med til bords til en rigtig amerikansk Thanksgiving sammen med min gode ven Bill og hele hans familie. Den mest rørende oplevelse var besøget på National September 11 Memorial & Museum hvor fortællingen om Flight United 93 og dets skæbne rørte mig meget. Den mærkeligste oplevelse var helt klart mine første par minutter i USA hvor min sæde-tilbage-vippende seriemoder-kammerat blev ført væk af det amerikanske politi lige foran mig (læs mit indlæg fra den 24 nov.) og den flotteste oplevelse var helt bestemt solnedgangen jeg sad og nød i Battery Park den 24. november. (se billedet nedenfor)

Nå men lidt facts om turen:

Den samlede pris for hele turen blev på 5.337 kr. ($ kurs 6,00) for fly og hotel, hvilket må siges at være ualmindeligt billigt for 14 dage i New York. Dog skal det her siges at jeg jo kun havde 3 betalende overnatninger da jeg havde fornøjelsen af at overnatte hos mine ven Bill og hans familie i Paramus samt Marvin i Greenwich Village på Manhattan de resterende dage, hvilket jeg er meget taknemmelig for.

Hvad så nu, hvad er så næste projekt? Tjah USA kan jeg mærke stadig trækker i mig, specielt nu hvor jeg har så mange kontakter derover og hvis jeg skal være helt ærlig så havde jeg ikke være i Danmark i mere end 20 timer før end at jeg have købt den næste tur 🙂

Så den 2. juli 2015 flyver jeg til The Windy City, USA’s 3. største by Chicago for at tage på endnu en road-trip down that long lonesome highway.

Thank you and God bless America

I går Torsdag var så min sidste dag i New York, i hvert fald for denne gang. Jeg kan mærke at selvom jeg efterhånden har set de hovedattraktioner som byen har, så opdager jeg hele tiden nye ting som jeg gerne vil se og det giver jo heldigvis grobund for at besøge byen igen.

Men New York sagde pænt farvel til mig med det mest fantastiske solskinsvejr, næsten som en forårsdag. Men inden jeg skulle mod lufthavnen gik Marvin og jeg ned på Katz’s Diner, der ligger på 205 East Houston Street. Stedet er (set med mine øjne) mest er kendt fra filmen “When Harry Met Sally…” fra 1989 hvor de har skudt en meget…skal vi ikke bare sige legendarisk scene der. Desværre var pladserne hvor Billy Crystal og Meg Ryan sad i filmen optaget så vi måtte finde nogle andre pladser. På billedet herunder kan i se scenen fra filmen sat ind i et billede jeg tog mens vi spiste.

Men de serverede bestemt noget godt mad på stedet, vi gik i hvert fald ikke sulten derfra. Så Kat’s Diner kan helt klart anbefales, også selvom man ikke er fan af filmen.

Efter dette måltid gik vi lidt rundt i området Soho som lå syd for gaden Houston Street hvor Katz’s lå. Her var det så jeg lærte at Soho er en sammensætning af ordene “South of Houston”. Så kan I selv tænke jer til hvor bydelen Noho så ligger 🙂

Efter vores lille spadseretur fik jeg pakket tasken, fik sagt ordentligt farvel til Marvin. Herefter gik jeg op til 33 St. hvor Penn Station ligger og hvor jeg skulle påbegynde min 25 timer lange hjemrejse. Men inden jeg hoppede ned under jorden for at tage toget, slog jeg lige et blik op på Empire State Building som stod så flot der i solen og på den måde fik jeg også sagt ordentligt farvel til NYC.

Flyveturen gik fint. Efter takeoff valgte piloten at forkæle min side af flyet ved at dreje ind over Manhattan så vi fik lov til at se byen med alt dens lys, fra luften. Det var et utroligt flot syn som jeg desværre ikke fik nogle brugbare billeder af, men heldigvis så har jeg dem jo i mit hoved 🙂

Ved ankomsten til København tilsmilede heldet mig endnu engang, jeg modtog en SMS fra min kære broder der lige ville ønske mig velkommen hjem og så lige fortælle, at der stod en bil klar til mig som jeg kunne køre hjem til Aarhus i. Det var en ualmindelig fed SMS at modtage og glad som jeg var gik jeg over for at hente køretøjet hvor så heldet tilsmilede mig igen. Bilen som jeg skulle køre i var en lækker ny Volvo C70 med lædersæder og automat gear….Uhmm bedre hjemmetransport er sgu svært at finde og jeg sendte mange…rigtig mange glade tanker til min broder hele vejen hjem.

WordPress Grid Gallery

Det var så sidste dag i New York City for i morgen går turen hjemover. Flyet afgår dog først kl.18.35 så jeg har nu stadig lidt tid i byen i morgen formiddag inden jeg hopper på togen på Penn Station for at køre ud til Newark Liberty International Airport.

Dagen i dag blev brugt på at tage færgen over til øen Staten Island som ligger 25 min sejlads syd for Manhattan. Øen er mest beboelses områder og mange bruger derfor den gratis færgeforbindelsen til at komme til og fra Manhatten. Ja det er rigtig færgen er gratis, og giver for øvrigt et ganske godt view til Frihedsgudinden da ruten går lige forbi den 128 år gamle gudinde som stadig står og byder rejsende velkommen, mig selv inklusiv. Staten Island havde nu ikke meget at byde på og på grund af vejret havde jeg heller ikke megen udsigt til Manhattan så efter et kort visit hoppede jeg ombord på færgen igen for at returnere Manhattan.

Vel tilbage i Battery Park gik jeg lige et smut op til World Trade Center Memorial igen for lige at se det en sidste gang. Mens aftenmørket faldt på gik jeg en tur op af Broadway op forbi Flatiron Building og videre op til Times Square hvor jeg lige stod i 2 minutter og nød virvaret af reklame skilte og turister på jagt efter den perfekte New York gave til dem derhjemme.

Hjemturen gik af 5 th. Ave med et enkelt stop på Eisenberg’s Sandwich Shop (igen) for at få en klassiker indenfor amerikansk kogekunst….Cheeseburgeren.

WordPress Grid Gallery

Hold da fast jeg har været finkulturel i dag, hele to kunstmuseer i verdensklasse blev det til inden dagen var omme.

Dagen startede dog med en ualmindelig god “Biscuit” med æg, ost og bacon hos Empire Biscuit hvorefter jeg hoppede ned i Subway’en for at tage linie 6 op til 77th. St.
Efter en ganske kort gåtur stod jeg foran en ikonisk bygning som har været med i flere Hollywood film nemlig Solomon R. Guggenheim Museet. Selv husker jeg bedst filmen “Men In Black” fra 1997 hvor i Will Smith i rollen som politimand får fornøjelsen af at løbe hele vejen op til taget af museet i jagten på en kriminel.

Selve museet, det vil sige museets arkitektur var særdeles smukt og bestemt grund nok til at besøge museet, udstillingerne der i mod var dog ikke ret meget værd hvis du spørger mig og min interesse indenfor kunst. Heldigvis havde jeg fået en fribillet af min ven Marvin så jeg ikke behøvede at føle at det var 130 kr. ud af vinduet.

Så efter en “Bin there done that” oplevelse strøg jeg over gaden og over til Metropolitan Museum of Art eller The Met som det også hedder. Her var der mere at komme efter hvis du spørger mig og de 4 timer jeg var der fløj bare af sted. På The Met, som for øvrigt åbnede helt tilbage i 1872 og er en af verdens største af sin slags, finder man en meget bred samling af kunst.
I museets afdeling for Moderne Samtidskunst fandt jeg, set med mine øjne, museets bedste billede. Billedet hed “Water“ malet af den amerikanske kunstner Charles Sheeler (1883-1965) i 1945.

Efter 4 timer på The Met var jeg godt fyldt op af kunstneriske indtryk og begav mig hjemad til fods. Gik igennem Central Park for lige at kikke til mit favorit spot i parken, Belvedere Castle som jeg fik et par gode skud af i aftenmørket. Her efter gik turen ned igennem Broadway, forbi Times Square, svingede lige over forbi Grand Central Terminal for at få en T-shirt og gik så ellers ned igennem 5th. Ave.

WordPress Grid Gallery

I dag mandag blev vi tilsmilet med det dejligste vejr her i New York hvor jeg igen befinder mig. Jeg er flyttet fra Bill i Paramus, New Jersey og tilbage til Manhattan, New York for at bo hos min ven Marvin i 4 dage. Marvin bor tæt på Washington Square Park og har været flink og invitere mig til at bo hos ham. I dag tog han sig tid til at vise mig rundt i byen hvor højdepunkterne var The High Line, Empire State Building, Grand Central Terminal og Lincoln Center for the Performing Arts.

The High Line er en gammel 2,3 km. lang jernbane strækning som løber igennem det vestlige Manhattan og blev oprindelig brugt til at transportere vare ind til byen uden at skulle forstyrre trafikken da den blev placeret 5-6m. over gaden, der af navnet The High Line. Den blev taget i brug i 1934 og blev brugt helt op til 1980’erne hvorefter den lukkede og gik i forfald. Først i 1999 fik en gruppe lokale øjnene op for hvilke muligheder der var i at sætte strækningen i stand og indrette den som park.

I 2009 blev den første del åbnet og først nu her i 2014 er den sidste del blevet åbnet, så man nu kan slentre gennem parken, oppe over trafikken og med en fantastisk udsigt til Hudson River og alle højhusene.

Nå vi nu snakker højhus så tog jeg efter The High Line op til toppen af den, indtil for få år siden, højeste bygning bygning på Manhattan nemlig, Empire State Building, (381m høj og bygget i 1931). Temperaturen var omkring de 15 grader i dag, så det var på ingen måde koldt på toppen hvor udsigten var fantastisk og man kunne se helt ud forbi Verrazano-Narrows Bridge og ud til atlanterhavet.

Jeg blev på toppen i én times tid hvorefter jeg mødes med Marvin i lobbyen. Herefter spiste vi frokost i Grand Central Terminal og gik herefter op og så området omkring Lincoln Center for the Performing Arts.

Turen i dag var kun på omkring 15 km for da solen var gået ned og mørket faldt på begyndte det at regne. Så vi kapitulerede og sprang ned i Subway’en for at tage toget hjem.

Ov for øvrigt…Glædelig jul 🙂

WordPress Grid Gallery

I dag lørdag den 29.11 tog vi os den frihed at sove længe og tage det stille og roligt. Bill tilbød at lave en klassiker indenfor amerikansk morgenmad, pandekager med ahornsirup and a damn good cup of coffee. Så mens Bill stod i køkkenet ringede jeg hjem for at lykkeønske min kære far med hans fødselsdag (tillykke far!).

Pandekagerne smagte fantastisk og der røg nok lige én for meget ned…jeg tror sgu jeg tager på på denne tur. Efter den solide amerikanske morgenmåltid gik vi i kælderen for at se på Baseball udstyr samt billeder fra Bill gamle arbejde. Han arbejdede i mange år som politimand og senere som detective for New York City Police Department og havde mange…skal vi sige interessante historier at fortælle fra den tid 🙂

Så tiden gik og før vi havde set os om, skulle vi ud af døren for at køre Willson og Jackson (Bill’s to sønner) til matematik undervisning i nabobyen, Glen Rock. Mens de var til undervisning tog Bill og jeg en kop kaffe på den lokale Dunkin Donuts…ja ok jeg fik også en donut. Her mødte vi helt tilfældigt Bill’s søster Mary-Ellen som desværre ikke var med ved torsdagens Thanksgiving familie fest, så det var fedt lige at få lov til at hilse på hende også.

Dagens frokost blev indtaget på Suburban Diner (den lokale Diner) hvor jeg fik turens indtil videre bedste Burger. Eftermiddagen blev brugt på at køre lidt rundt i lokal området, men inden vi kørte hjem svingede vi lige ind forbi Bowling City for at tage et par runder Bowling. Det endte desværre med to nederlag til Danmark, sorry! USA var alt for gode i dag…eller det vil sige Bill’s sønner var for gode, da de hver især vandt én runde.

Black Fridag var på ingen måde sort, tværtimod så stod solen højt på en meget frostklar blå november himmel i dag. Så derfor valgte Bill og jeg at tage bilen op nordpå til der hvor New Jersey grænser op til staterne New York og Pennsylvania.

På turen derop svingede vi ind forbi byen Paterson for at se vandfaldet Paterson Great Falls og Hinchliffe Stadium som er det eneste tilbageværende stadium fra den tid hvor der var raceopdeling indenfor Baseball. Ikke nok med at de sorte skulle spille i deres egen liga de skulle også spille på deres egen stadiums, hvoraf Hinchliffe var et af dem. Alt dette ændrede sig dog da Jackie Robinson i 1947 skrev kontrakt med klubben Brooklyn Dodgers og blev den første afroamerikanske baseballspiller i Major League Baseball. I dag er alle disse stadiums fra den tid for længst revet ned, men Hinchliffe har dog fået lov til at blive stående, nok mest af alt fordi der ikke er økonomi til at rive det ned.

Vi svingede ind på I80 og fortsatte nordpå mod High Point og efter ca. én times kørsel var vi på New Jersey’s højeste punkt beliggende 550m. over havet. Herfra havde vi en fantastisk udsigt hele vejen rundt og havde det ikke været for en bidende kulde havde vi nok valgt at nyde udsigten lidt mere. Men koldt var det og vores varme bil blev dog til sidst mere tiltalende. Men jeg fik da taget et par gode billeder inden mine fingere var gennem frosne.

Alt imens solen gik ned rullede vi hjemad hvor den lækreste varme suppe stod og ventede på os da vi kom ind af døren.

WordPress Grid Gallery

I dag er det fredag, eller som amerikanerne kalder det “Black Friday”. Black Friday er årets største indkøbsdag hvor mange vælger at kaste sig over butikkernes mange gode tilbud hvor der er besparelser på helt op til 50%. De fleste vælger dog at nyde en stille dag hjemme, ovenpå gårsdagens “Thanksgiving feast” hvor der i den grad blev set skævt til én hvis man ikke tog 2 gange og på ingen måde kunne slippe uden om det overdådige kagebord…her må jeg lige tilstå at kagen Cannoli er en yderst velsmagende lille kage som i den grad kan anbefales.

Så her sidder jeg så nu, godt rund efter gårsdagens familie-festmåltid og glæder mig over at blive inviteret indenfor af hele familien Burke og deltage i deres Thanksgiving fest. Det var en utrolig stor oplevelse.

Dog startede dagen i går et helt andet sted nemlig på West 73rd. st. lige overfor Central Park. Her fandt Bill og jeg nemlig et godt spot hvor vi kunne opleve den største og ældste parade i New York, Marcys Thanksgiving Parade (startede i 1924), en kæmpe parade med marching bands, optrædende, kendte, floats og sidst men ikke mindst kæmpe balloner som bliver trukket ned igennem gaden af frivillige, hele vejen ned til Marcys, et kæmpe indkøbscenter.

Da det meste af paraden var gået forbi os og kulden havde overmandede os (det var så koldt at jeg simpelthen var nød til at købe en varm hat) tog vi undergrunden op til 116 th. st. hvor vi havde smidt bilen. Inden vi kørte op på Washington Bridge for at kommer over til New Jersey og hjem gik vi lige ind forbi Columbia University hvor Bill har studeret og var også lige et smut forbi deres lokale kirke The Riverside Church hvor vi satte os et kort øjeblik og nød stilheden og måske sendte en tanke til de ca. 46 milioner kalkuner der i dag havde måtte lade livet og nu stod i ovnene rundt om i hele USA.

Efter et kort stop hjemme hos Bill, tog vi alle op til byen Tappan der ligger i staten New York lige over grænsen. Her bor Bills kusine Jennifer med hendes mand Neal og de havde inviteret til Thanksgiving. Her fik jeg så lov til at møde hele familien og fik lov til at prøve min første amerikanske Thanksgiving.

WordPress Grid Gallery

Ok der blev ikke taget mange billeder i dag. Grunden var først og fremmest at vejret ikke ligefrem indbød til at tage billeder….det pissede ned, indtil kl 12 hvor det slog om i sne eller nok mere slud.

Så det hele har mest af alt været noget trist og gråt i dag, dog ikke for mig. I dag var stor rejsedag for mig da jeg skulle forlade Manhattan og op til bydelen Paramus som ligger i staten New Jersey ca. én times kørsel nordvest fra mit hotel på Manhattan. Hvorfor lige Paramus er fordi at der bor min rigtig gode ven Bill sammen med hans kone Sam og deres to børn Wilson og Jackson og de har inviteret mig hjem til dem for at holde Thanksgiving hos dem.

Bill var så venlig og komme og hente mig på mit hotel, så kl.11 traskede der en for mig bekendt person ind i lobbyen på hotellet, en person jeg ikke havde set i næsten fire år, så jeg må sige at gensynsglæden var meget stor.

Efter at have hilst på Sam, Wilson og Jackson samt efter en rundvisning i deres forholdsvis store hjem hvis man tænker dansk standart, kørte vi alle 5 over til den lokale Legal Seafood’s restaurant for at spise.

Da vi returnerede satte Bill og jeg mig ned i deres sofa med en Shiner Bock og så den film der er hele grunden til at jeg befinder mig her i Paramus, New Jersey.

I morgen står den så på Macy’s Thanksgiving Parade på 5 th. Ave på Manhattan og så ellers “The Great Feast” med kalkunen i centrum sammen med familien Burke…jeg kan sgu mærke at der er endnu en god dag på vej 🙂

Hvad laver man sådan en dejlig tirsdag i New York…man tager da til New Jersey.

I dag gik jeg ned til World Financial Center for at tage en af NY Waterway færger over til bydelen Hoboken i New Jersey. Prisen for den lille 10 minutter overfart var $ 6 og grunden til at jeg ville til Hoboken var for at kunne fortælle mine to dejlige niecer at jeg har besøgt Carlo’s Bake Shop. Det lille lokale bageri som laver flotte og velsmagende kager er blevet kendt på grund af den TV serie der er blevet lavet omkring det og som mine niecer og jeg har set flere afsnit af. Så selvfølgelig skulle jeg da ind og have en kage hos Carlo’s Bake Shop.

Hvis ikke alle de flotte kager i bageriet var action nok, så sørgede politiet og brandvæsnet da for at bidrage lidt til det. Under stor postyr fik de lukket vejen af mens jeg stod i bageriet, det var vidst nok noget med en brand lidt længere op af gaden. Men da jeg gik forbi få minutter efter stod de fleste politifolk og brandmænd blot og kikkede på hinanden med ansigtsudtryk der mest af alt sagde “hvor pokker blev den brand lige af”.

Tog færgen tilbage til Manhattan og besluttede mig for at gå op og besøge American Museum of Natural History (intet besøg i New York er fuldendt uden et besøg på dette museum) og da det ligger lige op til New Yorks største park Central Park var det jo oplagt at gå igennem den på vejen.

3 timer senere gik jeg igen igennem Central Park, videre ned igennem 5th Ave. nuppede en burger på Eisenberg’s Sandwich Shop der ligger lige ved siden af Flatiron Building og er i mine øjne en af New Yorks bedste Dinere og er bestemt et besøg værd. Med en medium tilberedt burger med tilhørende thick cut french fries i hånden gik jeg de sidste 2,4 km. ned til mit hotel i Soho. Da jeg igen var på mit værelse stod kilometertælleren på 20,5 kilometer og jeg havde et par godt trætte ben men en god burger gjorde underværker skyllet ned med en kold Dr.Pepper.

WordPress Grid Gallery