Som de fleste sikkert ved så er der 50 stater i The United States of America. De sidste 6 gange jeg har besøgt dette fantastiske land har jeg rejst igennem mange af dem, nogle har jeg besøgt flere gange men i går ramte jeg dog en milepæl for mit “besøg alle stater” projekt. I går krydsede jeg statsgrænsen til South Carolina (USA’s 8. stat) og denne stat fik fornøjelsen af at blev min nummer 25 stat, hvilket med lidt simpel hovedregning betyder at jeg nu er halvvejs igennem mit projekt.

Men nu da min US13 Road Trip er ved at synge på sidste vers var det i dag på tide at fuldende cirklen, som har ført mig til Pensacola og Houston i syd, El Paso i vest, Chanute i nord og Charlotte i øst, og vende tilbage til Atlanta der hvor det hele begyndte tilbage i starten af juli. Så nu sidder jeg igen i Atlanta, ja for at fuldende cirklen helt så sidder jeg faktisk på The Highland Inn igen 🙂

Men inden jeg nu bliver helt bevæget over at dette eventyr nu snart er slut, så har jeg jo stadig én dag tilbage og den skal bruges fornuftig her i Atlanta.

Planen er Fernbank Museum of Natural History som jeg har fået anbefalet af flere og som ligger blot 6 min fra The Highland Inn.

Denne morgen stod jeg for foden af National Parken “The Great Smoky Mountains” (indviet af Franklin D. Roosevelt i 1940). The Smokies som de også kaldes er en kæmpe park på 2.100 km² og ligger delvis i Tennessee og i North Carolina, statsgrænsen deler faktisk parken i to, da den følger The Appalachian Trail, en gammel sti der blev grundlagt tilbage i 20’erne og går fra staten Georgia i syd til Maine i nord og er på 3500km.

Parken er meget populær og faktisk den park i USA som får flest gæster, hele 9,4 mio fandt vej til parken tilbage i 2010. Så jeg valgte at stå tidligt op i dag for at komme før alle andre men også for at forøge mine chancer for at møde nogle af de mange dyr som lever i parken. Alt lykkedes faktisk, jeg kom op til tiden, kom før alle andre og jeg så faktisk flere af de lokale dyr. Den bedste oplevelse var uden tvivl en lille sort bjørn som rendte og legede i det høje græs lige ved siden af den vej jeg kørte på.

Efter utallige stop på vejen mod toppen, ja det er sgu svært ikke at stoppe når udsigten er så fantastisk, nåede jeg endelig Clingmans Dome som ligger i ca.2000 m højde og er parkens højeste punkt. Inden jeg nåede helt til toppen faldt jeg i snak med en langskægget vandringsmand som var på vej til Chicago…til fods! Han fortalte at han var ved at kortlægge en vandringsrute fra den mexikanske golf og hele vejen op til The Windy City, Chicago…imponerende. Jeg ønskede ham en rigtig god tur og gik selv de sidste 800m op til toppen af Clingmans Dome.

Anstrengelserne for at nå toppen blev meget vel belønnet med en udsigt der efterlod én mundlam og som en ekstra belønning kun for mig, kunne jeg skrive en ny stat på min liste, North Carolina (USA’s 12. stat).

Turen ned på den anden side var ikke mindre kedelig og der blev holdt ind til siden op til flere gange for bare at sidde og nyde udsigten og ikke mindst roen.

WordPress Grid Gallery

…det er et hus med….wiskey i.

Efter en god nats søvn i Shelbyville som for øvrigt vidste sig at være en hyggelig by med et flot rådhus. Men kl.10 kørte jeg de sidste kilometer ned til Lynchburg, en meget lille by der ligger syd for Shelbyville. Trods størrelsen er Lynchburg dog kendt verden over og har deres navn på mange millioner af….flasker med wiskey. Det er nemlig her, og som jeg lige har lært i dag, kun her at de brygger Jack Daniel’s wiskey. Nu er jeg jo ikke den store wiskey drikker men når men nu alligevel var i nabolaget + det var gratis ja så skulle jeg da ind og se det.

Efter rundturen i destilleriet gik jeg en tur ind til selve Lynchburg, som kun tog omkring 5 min. Af en eller anden grund så er området omkring Lynchburg utrolig populær hos Harley-Davidson bikere, om det har noget at gøre med Jack Daniel’s ved jeg ikke 😉

Omkring kl.14 sagde jeg farvel til Jack D. og kørte mod nord op til The Great Smoky Mountains National Park som er en bjergkæde der ligger på grænsen mellem Tennessee og North Carolina. Her er jeg nu og har planer om at skulle ud og se nærmere på parken i morgen.

WordPress Grid Gallery

Staten Tennessee (USA’s 16. stat) der er rundt regnet 2,5 gange større end Danmark og i mine øjne meget smuk, fik jeg i dag fornøjelsen af at køre igennem, eller i hvert fald et stort stykke af den. Til at starte med rullede jeg min Dodge ud på Highway I40 fra Jackson med kurs mod Nashville, men senere drejede jeg fra for at tage de små veje mod syd, ned mod byen Lynchburg.

På et tidspunkt mens jeg rullede ned af I40 med 120 km/t sad jeg i mine egne tanker og pludselig ser jeg dette foran mig:

Det er de færreste der kan nå at tage et billede af sådan en situation for ikke at sige at kunne fortælle om det bagefter. Nej spøg til side, jeg har det godt og der skete ikke noget.

Det vidste sig nemlig at lastbilen foran mig blot var på slæb af en anden lastbil som så igen var på slæb af en tredje. Jeg fik fornøjelsen af at snakke med chaufføren af hele dette vogntog og han fortalte mig at han havde hentet disse tre spritnye Freightliner lastbiler i Mexico og skulle fragte dem til Nashville hvor to af dem skulle have sat en motor i ?
Nå men jeg ønskede min nye trucker-ven en god og sikker tur til Nashville og drejede selv fra I40 for at køre sydpå mod Lynchburg. Nu skal det lige siges at Lynchburg ikke er jordens største by, så jeg besluttede mig for at stoppe i en større by godt 20km. før, for at øge mine chancer for at finde overnatning. Det lykkedes og jeg sidder nu i byen Shelbyville.

For de af jer der fangede min joke i mit “My own private tour of Chanute, Kansas” indlæg d.23/7 omkring 742 Evergreen Terasse vil sikkert få endnu et lille smil på læberne over at jeg har valgt at overnatte i byen Shelbyville. For jeg andre (Hej mor!) kan I jo prøve at trykke her og her  ?

WordPress Grid Gallery

Dette indlæg skal helst læses med lidt Elvis musik kørende i baggrunden. Grunden er, at jeg i dag stod op til en smuk og solrig dag her i Memphis og som de fleste ved så er det her at Graceland (Elvis Aaron Presley’s hjem) ligger…nej det ligger ikke i Randers hvis nogle skulle tro det. Så nu hvor dagen stod i Elvis’s tegn skal der selvfølgelig køre noget Elvis musik i baggrunden.

Graceland ligger på Elvis Presley Blvd. med et stort besøgscenter lige overfor hvor man finder alt hvad en rigtig Elvis fan kunne ønske sig af museer, souvenir butikker, restauranter, souvenir butikker, biografer og så selvfølgelig souvenir butikker.

Graceland var uden tvivl et besøg værd, det var meget specielt at være i det hus hvor denne store personlighed engang levede. Der imod var de andre 5-6 museer der alle lå i selve besøgscenteret mindre interessante og måske mere en undskyldning for at få gæsterne igennem deres souvenir butikker som selvfølgelig altid ligger på vejen ud 😉

Inden man sætter sig ind i den bus som køre en over til selve Graceland får man udleveret et headset som guider én igennem hele huset mens man stille går rundet og ser det, dog undtaget den øverste etage da den er lukket for offentligheden. Der er virkelig meget at kikke på lige fra selve huset og haven til alle hans awards og guldplader for ikke at sige den samling af tøj som de har på display. Nu er jeg ikke selv den store fan af Elvis men jeg vil tro at for en hardcore fan må det simpelthen være himmelen at gå rundt i det hus.

Da jeg var færdig med selve Graceland havde jeg købt billet til at se Elvis’s biler..eller i hvert fald nogle af dem. Men det køretøj jeg var mest vild med var denne John Deere 4010 model 1963 (se billede herunder) som faktisk blev kørt af Elvis ved flere lejligheder.

Efter godt 4 timer i selvskab med Elvis tog jeg min Dodge under armen og trillede op til Jackson som ligger godt 150 km. nordøst for Memphis.

WordPress Grid Gallery

Ok der er gået et par dage siden sidste indlæg her på min blog. Grunden er at de sidste to dage mest af alt har budt på kørsel. Siden sidste indlæg har jeg bevæget mig fra Wichita Falls og op til byen Chanute, Kansas som har en speciel betydning for mig, hvorfor, venter jeg lige med ? For da byen jo ligger i staten Kansas, kunne jeg omkring kl.10 her i dag skrive Kansas på min liste over besøgte stater ? Og nå ja i går fik jeg fornøjelsen af at køre igennem Oklahoma som i den grad tog for sig af mine Quarters. Jeg havde ikke kørt mere end 5 min i den stat før den første Toll-Road bød mig velkommen. Hele 85 dkr. skulle de have i alt for at lade mig køre igennem deres stat…..

Nå men grunden til at jeg kørte omkring 700 km. nord på op til Chanute i det sydlige Kansas er at min rigtige gode ven Michael Winslow fra Weatherford i Texas, har skrevet en virkelig god bog om hvordan det var at vokse op i sådan en lille by i Kansas. Bogen mindede mig om TV serien “Mine Glade 60’ere” (The Wonder Years) som blev vidst på dansk TV tilbage i 80’erne. Jeg fortalte Michael at jeg var helt vild med hans historier hvilket han selvfølgelig blev glad for at høre og tilbød mig en guidet tur rundt i byen, hvis jeg nogen sinde kom på de kanter.

Det besluttede jeg mig for på denne tur, så derfor havde jeg i dag min helt egen guidet tur rundt i Chanute sammen med Michael og hans dejlige kone LeAna.

Thanks Michael and LeAna for driving all the way from Weatherford just to give me a guided tour.

WordPress Grid Gallery

I dag var det søndag og tid til at skilles efter en fantastisk weekend sammen med nogle dejlige positive mennesker. Og selvom jeg har besøgt stederne flere gange nu så var det bestemt ikke kedeligt ét eneste sekund.

Det endelige farvel sagde vi ved filmens sidste scene og efter det obligatoriske fællesbillede forsvandt vi alle i hver sin retning….eller det vil sige at Brian Cesak (skuespilleren i den blå skjorte) Mark (stribet trøje) og Elizabeth (lys blå trøje) skulle alle flyve hjem til Austin fra El Paso og havde masser af tid inden flyet gik. Så det var jo nærliggende at smutte til en Søndags Messe i kirken der ligger ved lokationen. Da det ikke er hver dag at de lokale får fremmede på besøg var de nysgerrige efter at vide hvorfor de var der. Da det gik op for dem at vi kom på grund af Fandango og at Brian medvirkede i filmen blev de alle tre straks inviteret med til søndags middag som æresgæster hvilket de gjorde, så vidt vides.

Jeg selv vendte dog snuden mod Midland, Texas sammen med min gode ven Jeff og hans dejlige kone Kathy. Omkring kl.14 sad jeg så igen i min trofaste Dodge klar på at køre nord på og efter yderligere 4 timers kørsel havde jeg fornemmelsen af at jeg ikke skulle køre mere og da der stod Wichita Falls på byskiltet tænkte jeg det var da det perfekte sted at overnatte efter en weekend i Fandango’s tegn. Hvorfor? Ja det kan du jo spørge mig om næste gang vi ses 🙂

Hmm så tager man hele vejen over til West Texas som gerne skulle byde på høj sol og varmegrader på omkring 45 grader og hvad sker der…det pisser ned og der er 25 grader….hmm.

Nå men regn eller ikke regn, dagen i dag var ualmindelig fantastisk. Vi var klar til afgang omkring kl.8 og efter vi havde sagt farvel til den lokale turistchef som var mødt op for at ønske os god tur, kørte vi mod vores første stop som var DOM Rock. Denne lokation ligger midt i Big Bend nationalparken som ligge helt nede ved grænsen til Mexico, med floden Rio Grande som det eneste der skiller de to lande fra hinanden. På vejen derned blev vi mødt af stenskred og oversvømmet veje på grund af regnvejret.

Selvom det stadig regnede da vi ankom til lokationen trodsede vi vejret og stod ud for at tage nogle billeder. Ja der var faktisk to som valgte at blive forlovet på stedet (Congratulations Tracy and Richard). Da vi var blevet godt våde kørte vi mod byen Presidio for at spise og ikke mindst tanke bilerne op.

Resten af dagen stod den mest på motorvej da vi havde omkring 200 mil til vores hotel som var i El Paso, Texas.

Efter check-in gik vi alle ud og spiste på den lokale restaurant “Cotton-Eye Joe” og mens vi spiste gik solen stille og rolig ned (ja solen kom frem til sidst og det blev til omkring 35 grader) bag ved bjergene i Mexico.

Fik jeg nævnt at jeg for øvrigt mødte en Black Widow edderkop i dag…up close.

WordPress Grid Gallery